Svar på læserbrev om fejlmedicinering
Debat Kære Lissi M. J. Sørensen. Først og fremmest vil vi gerne beklage den fejlmedicinering, som din mor har oplevet

Fejl sker desværre, selv om vi hele tiden gør vores bedste for at sikre os, at de ikke gør. Når der opstår medicinfejl som denne i hjemmeplejen, registrerer medarbejderne den utilsigtede hændelse i en patientsikkerhedsdatabase. På den måde får vi et overblik over, hvor og hvad der er gået galt, og vi arbejder herefter med at lære af den fejl, der er sket, og forebygge, at den sker igen.

Der er mange initiativer i gang i hjemmeplejen for at sikre en god kvalitet i vores pleje og for at undgå utilsigtede hændelser. Der bliver foretaget systematiske kontroller af blandt andet medicinadministrationen, og til efteråret skal alle hjemmeplejens medarbejdere gennemgå og bestå et medicinkursus. Fremadrettet betyder det, at også alle nyansatte medarbejdere først skal bestå et medicinkursus, hvis de skal håndtere medicin i deres arbejde.

Derudover samarbejder vi med de praktiserende læger om at give borgere uden mange medicinændringer deres medicin fra apoteket som dosispakninger. Så er medicinen doseret og pakket til de tidspunkter, man skal bruge den.

Det er en rigtig god ordning, som er med til at minimere risikoen for fejlmedicinering.

Du skriver, at du kan se, at hjemmeplejen får mindre og mindre tid til at udføre deres arbejde. Det er rigtigt, at hjemmeplejen i perioder har travlt. Det er dog vigtigt at påpege, at der hverken er skåret ned eller sparet på den tid, som anvendes til dosering af medicin. Vi tilstræber altid, at den enkelte borgers behov bliver varetaget på en god og ordentlig måde. Opdager man som borger eller pårørende, at der er noget galt, skal man derfor straks tage kontakt til hjemmeplejen, så de hurtigt kan handle på situationen.

Lederen af sygeplejen vil kontakte dig snarest muligt, så I sammen kan drøfte den konkrete hændelse hos din mor.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *