Spørgsmål om pullerter
Debat Etableringen af de to typer pullerter i Centrumgaden, er nu ved at være tilendebragt. De er etableret fordi nogle få skvadderhoveder ikke har villet rette sig efter gældende trafikregler.

Da ingen myndigheder effektivt kontrollerede om disse regler blev overholdt, havde overtræderne frit slag og omfanget nåede utålelige højder.

Nu skal der så virkelig kommunal kontrol på, der vil noget. Det dyre bureaukrati og formynderi buldrer frem til stor gene for gadens mange beboere og handlende – læs blandt andet på kommunens hjemmeside om de 8-10 forskellige typer ansøgninger, som beboerne skal indgive til kommunen, for at få lov at køre ind til deres bopæl i en given situation. Har man glemt sin tildelte kode skal man kontakte kommunen indenfor åbningstiden(!) – hold nu op.

Det må være planlagt ud fra devisen om: ”Hvorfor gøre det enkelt, når vi kan gøre det rigtig besværligt?”
Foranlediget af alt dette pjat, så nogle relevante spørgsmål: Hvor mange årsværk er der afsat til administration af pullertordningen?

Hvor mange årsværk er der afsat til håndværksmæssig vedligeholdelse og reparation af de to typer pullerter – inklusive ressourcer fra underentreprenører?

Hvor meget forsinker det køretøjer under udrykning at skulle låse hæve- sænkepullerterne op?

Hvordan vil man forhindre knallertkørsel?


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *