Der er styr på Ballerups økonomi
Ballerup-Rådhus-1.jpg
regnskab Det seneste årsregnskab for 2017 viser, at den kommunale økonomi er ganske solid. Der er godt med penge i kassen og endda et overskud.

Mandag aften blev det seneste årsregnskab for Ballerup Kommune præsenteret for kommunalbestyrelsen. Det var et regnskab, der afslørede, at der er godt styr på økonomien i kommunen og at der både er penge i kassen og endda overskud i forhold til forbruget.

Den samlede kassebeholdning er ultimo 2017 på 442,3 millioner kroner og der er samtidig et overskud på 28,4 millioner kroner. I den kommunale økonomi er et overskud ikke lig med øget omsætning eller den slags, men lig med et mindreforbrug i forhold til det forventede.

En solid økonomi

Der er et overskud på de løbende poster på 219,7 millioner kroner men de samlede serviceudgifter blev 5,8 millioner kroner over det, som regeringen og KL aftale skulle være sigtepunktet.

De samlede indtægter, altså skatter, tilskud, ligninger og så videre, er på 3,6 milliarder kroner. Det er 9,2 millioner mere end budgetteret. I forhold til 2016 var skatteindtægterne steget med 185 millioner kroner og den markante stigning skyldes primært, at der var et midlertidigt fald i selskabsskatterne i 2016 samt en større tilbagebetaling til staten i en selskabsskattesag fra 2010.

Der har været et mindreforbrug på driftsudgifterne på 28,4 millioner kroner, der primært skyldes færre udgifter på kommunale ydelser, merindtægter på renovation og færre udgifter til lønninger og forsikring.

Tallene glæder borgmester Jesper Würtzen (A).

»Det er et rigtigt flot regnskab og det viser, at vi har haft en god styring af økonomien. Jeg vil gerne takke administrationen for at have givet værktøjerne til at styre økonomien og holde os inden for rammerne,« siger Jesper Würtzen.

Pres på serviceudgifter

Selvom der bliver jublet, så er der også slanger i paradiset.

For underskuddet, eller merforbruget på serviceområdet giver anledning til at tænde advarselslamperne. Som nævnt var der et merforbrug på 5,8 millioner kroner i forhold til den ramme, som KL og regeringen har fastsat. Det er i sig selv ikke et stort beløb i den store kommunale økonomi, men set i lyset af det øvrige mindreforbrug, viser det et øget udgiftspres på servicerammen, der kun bliver øget i de kommende år. Derfor stiller det krav til yderligere styring og tilpasning af økonomien.

»Selvom tallene er gode og vi har en solid økonomi, så bliver udfordringen at holde sig indenfor servicerammen. Der er et stigende pres på udgifterne i de kommende år, så det er et område, vi fortsat skal have styr på,« siger Jesper Würtzen.

Kommunalbestyrelsen godkendte regnskabet foreløbigt, selvom især Enhedslisten klagede over den fortsat stramme økonomiske styring, som de mener er unødvendig i en tid, hvor økonomien ser så godt ud, og regnskabet sendes nu til revisoren, inden det kan endeligt vedtages.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *