Fokus på kommunikation skal hjælpe flere i job
flygtningemøde-3-copy.jpg
Borgere med anden etnisk baggrund end dansk var til møde med folk fra kommunen og jobcentret for at snakke om, hvilke udfordringer der er i forhold til at komme i arbejde. Foto: privatfoto
Beskæftigelse Selv for de arbejdsløse der har dansk som modersmål, kan kommunikation med kommune, jobcenter og arbejdsgivere være en svær størrelse. Når man så oveni har en anden baggrund end dansk, gør det ikke kommunikationen lettere.

Det kalder på en ekstra indsats, for at sikre at disse borgere forstår, hvad både virksomheder og jobcenter forventer og kræver. På den måde undgås misforståelser og der skabes bedre rammer for muligheden for at få et job.

Med udgangspunkt i netop disse udfordringer, var formand for Erhverv- og Beskæftigelsesudvalget, Musa Kekec, på besøg på Møllen i marts. Her bor og færdes en del af de flygtninge, der er kommet til Ballerup Kommune i de seneste år – og flere af disse havde udtrykt ønske om mere dialog og information om, hvordan man kommer i beskæftigelse.

Det fik de en god snak med udvalgsformanden om. Men der var også en del bekymringer, der blev adresseret til dette møde – og det kaldte på et nyt dialogmøde, som blev afholdt 23 april på rådhuset.

På dette andet møde deltog udover Musa Kekec også arbejdsmarkedschef Ina Stevenius Ringsdal og leder af Integrationsteamet Rita Bråten. Der var igen en åben dialog hvor frustrationer med ”udsigtsløse” praktikforløb blev diskuteret. Deltagerne gav udtryk for, at de ønskede et ’’rigtigt’’ arbejde, men at de havde svært ved at finde et – hvilket de naturligvis fandt meget demotiverende.

Deltagerne fik luftet deres frustrationer og fik nyttig information med hjem – ligesom mødet gav anledning til at følge op på især kommunikationen mellem borgerne og jobcenteret. Derudover blev parterne enige om, at fortsætte den gode dialog ved endnu et møde på Møllen efter sommerferien.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *