Økologisk fælleshave på vej til Egebjerg
Borgermillionen_Ballerup-Nord-copy.jpg
Et par tilfredse idémænd, som fik penge med hjem til deres projekter, Ole Foss Andersen (tv) og Per Bo Jensen (th) sammen med formand for Teknik- og Miljøudvalget Hella Tiedemann. Foto: privatfoto
Projekter Hele tre projekter fik en pose penge, da Ballerup Nord skulle fordele deres andel af borgermillionen.

Naturoplevelser og udeliv er i højsædet hos borgerne i Ballerup Nord – i hvert fald at dømme efter de projekter, der blev fremlagt, da bydelen skulle stemme om, hvad deres andel af borgermillionen skal bruges på.

Vinderprojektet som fik hele to tredjedele af stemmerne blev Per Bo Jensens forslag om at anlægge en stor økologisk fælleshave øst for Nordbuen. Idéen er, at 20-25 familier eller enkeltpersoner i fællesskab dyrker grøntsager og høster det, de hver især kan bruge. Han søgte om penge til skur, borde og bænke samt de nødvendige frø, planter og haveredskaber til det nye havefællesskab.

Men Per Bo Jensen søgte ’’kun’’ om 80.000 kroner fra bydelens andel på hele 164.646 kroner – derfor var der stadig en god portion penge til overs til både anden og tredjepladsen.

Dermed kan Ole Foss Andersens forslag om at genopføre shelteret nord for Lundegården blive realiseret for 19.000 kroner, og endelig var der cirka 65.000 kroner til Gert Leif Gyldvigs forslag om at udvikle en app med videoinstruktioner til de udendørs motionsredskaber, der står til fri afbenyttelse rundt om i Ballerup Kommune.

Gert Leif Gyldvig overvejer nu, hvordan og hvorledes hans projekt kan virkeliggjort med de tilbudte midler.
Sidste runde af borgermillionen ruller tirsdag aften den 24. april, hvor det er beboerne i Måløv tur til at vælge mellem projekter i deres område.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *