Hep på Nicolai i Voice Junior
Nicolai-Folkersen_13-copy.jpg
Nicolai Folkersen går på scenen i Voice Junior på fredag. Foto: Per Arnesen/TV 2
Talentshow 12-årige Nicolai Folkersen fra Ballerup er med i første program af Voice Junior på fredag.

På fredag den 4. april har TV2 premiere på deres helt nye junior-udgave af tv-sangkonkurrencen Voice.

Voice Junior er ligesom det oprindelige Voice skruet sammen af en række indledende auditionprogrammer, hvor de tre dommere – som senere skal coache de udvalgte – skal vende tommelfingeren op eller ned for de mange håbefulde sangtalenter. I Voice Junior er deltagerne børn og unge mellem otte og 14 år.

En af disse, der skal prøve lykken i premiereprogrammet på fredag er 12-årige Nicolai Folkersen fra Ballerup. Han skal forsøge at imponere de tre dommere, Oh Land, Wafande og Joey Moe.

Under selve auditionen sidder de tre med ryggen til scenen, hvor talenterne efter tur giver den gas. Hvis dommerne kan lide, hvad de hører, vender de sig om – og dermed er første hurdle ovre for sangtalenterne.

Om Nicolai Folkersen fra Ballerup kommer så langt, må tiden vise. Men man kan se med i programmet på TV2 fredag klokken 20.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *