Flot indsamlingsresultat i Ballerup
Indsamlere-Folkekirkens-Nødhjælp.jpg
Konfirmander udgjorde en stor del af indsamlerne ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling. Foto: Rune Hansen
Nødhjælp Ballerup kom på en flot 21. plads på listen over sogne, hvor der blev indsamlet flest penge ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling.

Da Folkekirkens Nødhjælp holdt landindsamling søndag den 9. marts, donerede danskerne 13 millioner kroner.

Nu har vi langt om længe fået Top 100 listen over de sogne i landet, der har indsamlet flest penge ved indsamlingen, og resultatet glæder den lokale indsamlingsleder i Ballerup, Amalie Paaske, der på forhånd havde udfordret Måløv, som plejer at være det sogn, der indsamler mest i vores nærområde.

»I Ballerup vækstede vi fra 2013 resultatetet på 16.665 kroner til 40.775 kroner i år. Og vi endte op på en flot 21. plads ud af landets cirka 1.200 sogne,« fortæller den begejstrede indsamlingsleder og tilføjer:

»Vi havde i år mere end dobbelt så mange indsamlere på gaden, og det lykkedes dem at opnå det flotte resultat, selvom rigtig mange var ude og nyde solen, og derfor ikke var at træffe hjemme.«

Konfirmander og kendisser

»Udover lokale ildsjæle var flere konfirmander, medlemmer af kommunalbestyrelsen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og borgmester Jesper Würtzen at finde blandt indsamlerne,« fortæller Amalie Paaske.

I Måløv Sogn klarede de sig vanen tro også rigtig flot – især set i lyset af, at der her kun er halvt så mange husstande som i Ballerup Sogn. Måløv endte på en flot 36. plads i Top 100 med et indsamlingsresultat på 36.306,50 kroner.

I Pederstrup og Skovlunde Sogne var resultaterne lidt mere beskedne 7.850 kroner og 18.619,50 kroner.

I gennemsnit spyttede Måløvborgere 10,49 kroner i bøssen, Ballerupborgere gav 5,99 kroner. I Pederstrup gav borgerne gennemsnitligt 1,38 kroner og Skovlunde 3,05 kroner.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *