Hun var på vej hjem, da en gruppe unge mænd passede hende op og med kniv truede hende til at udlevere sin mobiltelefon.
Røverne kørte fra stedet på 3-4 knallerter og den ene beskrives som: Dansk mand, 15-20 år, 170-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en grå hættetrøje, tørklæde for munden, sort vest og mørke bukser. Han var bevæbnet med en sølvfarvet kniv.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre med oplysninger til sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.