Fra fredag til søndag var East Kilbridge Badet fyldt op af 663 svømmere og cirka 150 officials og hjælpere. Svømmefesten blev fløjtet i gang fredag eftermiddag og de efterfølgende to dage blev der svømmet 490 heats og uddelt 166 sæt medaljer.
Triton Open er efterhånden blevet et traditionsrigt stævne for mange danske klubber, og der var svømmere i alle aldre fra 8 år og op. Hele weekenden var stemningen i top, og der blev svømmet rigtig stærkt i de forskellige løb.
Samtidig med Triton Open holdt Dansk Svømmeunion Danish Open på Bellahøj Svømmestadion. Danish Open fungerer som kvalifikationsstævne til sommerens internationale mesterskaber, hvilket betød, at stort set hele Danmarks svømmeelite stillede til start.
Triton deltog med 25 svømmere som alle kæmpede i bassinet mod stopuret, og det endte med to meget flotte internationale kvalifikationer. Signe Bro kvalificerede sig til EM for seniorer og Gustav Klit Stjernholm får sin internationale debut, da han klarede kravtiden og blev udtaget til nordiske langbane mesterskaber for juniorer.