3-1-sejr til LSF
fodbold Det var en flok forårskåde LSF-drenge, der løb ind på græsbanen på Sydbank Arena denne blæsende lørdag i Smørum.

Med en yderst veloplagt Mathias Gransee – og mange andre der bød ind – bølgede det ene angreb efter det andet mod Tåstrupmålet. Kombinationerne flød og ligeså snart LSF mistede bolden, sad drengene i haserne på Tåstrupspillerne, der i første halvleg var statister.

I det syvende minut blev der spillet ”flipperspil” i Tåstrupfeltet – blandt andet med et forsøg på sammenføjningen – og i det 18. minut kom forløsningen heldigvis.

LSF fik et frispark i højre side og kaptajn Morten Larsen sparkede bolden ind i feltet. Her satte en Tåstrupspiller benet på og bolden røg i kassen til 1-0.

Midt i halvlegen fik Morten Larsen igen bolden og med et smart lob a-la-Laudrup fik han spillet Scott fri – han svigter jo aldrig foran mål – og så stod det 2-0.

LSF’erne kunne sagtens have scoret både to og tre mål mere, men det blev ved de 2-0 ved pausen.

En fantastisk første halvleg var ovre og i pausen efterlyste træner Kim kølighed, da han troede at Tåstrup kom med et tryk fra anden halvlegs start. Han sagde det nok varede ti minutter, men det blev til hele 35.

De fik slået LSF’s spil fuldstændig i stykker og i det 63. minut skete det, der ikke måtte ske. En af Tåstrups spillere blev spillet fri og så stod det 2-1 – og nu gjorde den snigende usikkerhed sit indtog i LSF-lejren.

Der blev skifte ud og ind kom Benjamin Madsen – og det skulle træneren ikke fortryde. Efter tryllerier fra Mathias Gransee blev Benjamin Madsen spillet fri og han lagde bolden på tværs til Scott, der kunne sætte indersiden på til slutresultatet 3-1.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *