BSF-piger strøg til top i Holland
BSF-u-13.jpg
Glade BSF-piger efter der triumftog i det hollandske, der gav både en første- og en andenplads. Foto: Privatfoto
fodbold I påsken var BSFs U13 piger af sted med 31 piger til Easter Open South i Holland, hvilket betød, at klubben kunne stille med tre hold i turneringen.

Lørdag startede turneringen og de indledende puljer skulle afvikles. Hold 1 og 2 gik ubesejret igennem dagen og endte begge som nummer et i deres pulje, hold 3 spillede to uafgjorte og tabte en, hvilket betød de endte som nummer tre i deres pulje.

Søndag forsatte turneringen og her blev der lavet to puljer med nummer 1 og 2 fra de forskellige puljer. Der blev ligeledes lavet en pulje med alle 3’erne og en pulje med alle 4’erne.

Hold 1 gik igen ubesejret igennem deres pulje og endda uden af modstanderne fik scoret og endte derfor som nummer et og var finaleklar. Ligeledes blev hold 2 nummer et i deres pulje ved at vinde to kampe og spille en uafgjort, og derfor skulle det blive en ren BSF-finale mellem hold 1 og 2.

BSF hold 3 vandt to kampe og spillede en uafgjort, hvilket betød de endte på en 10. plads.
Finalen endte med 5-0 til hold 1 og dermed satte BSF sig på 1. pladsen samt 2. pladsen og 10. pladsen.
Efter præmieoverrækkelsen gik turen hjemad.

Det var en vellykket tur på alle områder og BSF fik sat et solidt aftryk i det hollandske.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *