Nej tak til 20 meter høje boligblokke i Måløv
Debat Området ud til Måløv Byvej mellem Toyota og stationen ønskes bebygget. På et dialogmøde den 13. marts kom det frem, at der fra kommunens side var tanker om massive seks-syv etagers boligblokke direkte ud til Måløv Byvej. Ikke færre end fem blokke i cirka 20 meters højde.

Et skræmmende scenario for os Måløvborgere, der opfatter vores by som en åben, landlig bebyggelse. En sådan betonmur vil yderligere visuelt adskille den gamle bebyggelse fra Østerhøjområdet.

Begrundelsen for blokkenes højde skulle angiveligt være, at investorerne ellers ikke ville finde projektet rentabelt.

Men hvad i alverden vedkommer det os Måløvborgere, om nogle ejendomsspekulanter får deres profitønsker opfyldt?

Vi er udmærket tilfreds med det nuværende lave byggeri; lad os dog beholde det som det er. Drop dog det tåbelige initiativ.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *