Tava fra 6. klasse læser allerbedst
mesterskaber_i_højtlæsning_4.jpg
Omkring 350 elever fra kommunens 6. klasser var samlet på Tapeten til ballerupmesterskaberne i højtlæsning. Foto: Flemming Schiller
oplæsning Traditionen tro var der ballerupmesterskaber i oplæsning lige før påskeferien. Seksten elever kæmpede i finalen, og vandrepokalen gik til Tava fra 6. J på Skovvejens Skole Øst.

Fredagen før påskeferien summede Tapeten af 350 læseglade elever fra 6. årgang. De var alle med i ballerupmesterskaberne i oplæsning, som i år løb af stablen for tredje gang.

Til finalen var der elever fra alle distriktsskoler, og hele 14 klasser var samlet for at heppe på de i alt 16 finalister.

Det var et tæt felt, og de dygtige oplæsere formåede virkelig at fange skolekammeraternes opmærksomhed med deres indlevende oplæsning.

Med personlighed

Dagens dommerpanel kom derfor på en svær opgave, da de skulle udvælge årets mester. Efter en skarp votering, hvor der næsten var dødt løb mellem en lille håndfuld finalister, faldt valget på Tava fra 6. J på Skovvejens Skole Øst.

»Dagens vinder er dygtig til at læse med personlighed og indlevelse og er ikke bange for at komme ud over scenekanten,« sagde borgmester Jesper Würtzen, mens sidste års vinder, Noah, overrakte den flotte vandrepokal ‘Sølvbogen’ til den glade vinder.

Tava var både glad og overvældet over at vinde mesterskabet.

»Jeg havde overhovedet ikke regnet med at vinde. Jeg var ret nervøs, da jeg stod på scenen,« siger Tava, der blandt andet læste en morsom passage op fra bogen ‘Muhammed & Grethe’ af Manu Sareen.

Hele klassens projekt

Blandt de mange begejstrede tilhørere i salen sad der også en stolt dansklærer for 6.J. Det var Susanne Juul Olesen, der havde hele to elever i finalen, og som nu har medvirket til at hente vandrepokalen til Skovvejens Skole Øst.

»Eleverne har været meget interesserede i konkurrencen, og de har været dygtige til at hjælpe hinanden. Sådan et mesterskab betyder meget for elevernes motivation, og det er fantastisk at mærke elevernes opbakning til hinanden,« siger Susanne Juul Olesen.

Ud over den ærefulde titel som ballerupmester i oplæsning og den flotte sølvbog, kan eleverne i 6.J nu også se frem til en fælles tur i biografen.

Flere billeder fra dagen herunder. Fotograf: Flemming Schiller

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *