Flot så det ud med faneindmarchen og de mange hold, der fyldte gulvet ud med forventningsfulde deltagere.
På tilskuerrækkerne var der også fyldt godt op og der blev fulgt begejstret med, da de store forældre/barn hold og de store børnehold var på gulvet med mange sjove og flotte indslag. Dertil kom flere andre dygtige hold – lige fra de talentfulde springhold, senioridrættens flotte linedance-program og til det ’’næsten faste’’ gæstehold fra KB-Elite, der viste tilskuerne et imponerende program.
Som afslutning var der nogle repræsentanter på gulvet, for at markere, orientere og reklamere lidt for foreningens voksne hold med dame- og herremotion. Og efter en fælles faneudmarch var en festlig og begivenhedsrig eftermiddag forbi.