Når der så kommer udefrakommende ind på klubben, ulovligt indtrængt i øvrigt, og lukker disse dyr ud, får man en uomstødelig dårlig smag i munden. Disse dyr har levet hele deres liv i trygge rammer, hvor alt blev sørget for dem. De er ikke i stand til at klare sig selv på nogen måde. De er altså blevet ofre for den skandaløse, grove og højst unødvendige hærværk, begået af tankeløse, meget muligt, unge mennesker.
Jeg er helt oprigtig, når jeg siger, at jeg ikke forstår hærværk. Det er mig dybt uforståeligt, hvordan man kan være så ligeglad med alt det, dit samfund så ærbødigt har foræret dig. Det er et udtryk for en dyb utaknemlighed og et tegn på et velfærdssystem, der bliver taget for givet.
Er det stereotypt af mig at, gå ud fra at ungdommen står bag hovedparten af disse formålsløse angreb? Jeg tror det virkelig ikke. Tilbage i 2011 blev knap tusind unge dømt for kriminalitet, dette inkluderer forbrydelser som tyveri, indbrud og selvfølgelig hærværk.
Er dette i virkeligheden et tegn på et svigt fra kommunernes side? Efterladte unge, der har brug for at afreagere i form af ødelæggelse for at gøre opmærksom på sig selv. Det er ikke sådan det burde være – det er ikke rigtigt.
Vi bliver nødt til i højere grad at gøre opmærksom på alle de aktive tilbud for unge, der netop er i vores kommune.
Vi skal forebygge hærværk, og vi skal lære vores unge at sætte pris på vores velfærdssamfund.
Jeg deler din frustration Mille
Det at omgåes dyr og passe dem er så dejligt både for voksne og børn .
Det er godt for psyken .
Jeg håber så inderligt at politikerne tager denne forfærdelige hændelse alvorligt og
tilføre det nogle flere ressourcer .