Intet nyt er ikke godt nyt
debat Det er nu efterhånden en rum tid, at udvalgsformanden med de mange personlige stemmer i ryggen, har været i flyverskjul.

Vi har taget hul på april og vi har endnu ikke hørt en lyd fra hende om status på etablering af hæve-sænkepullerterne i Centrumgaden. Hvornår er opgaven sendt i EU udbud (som jo blev benyttet som en af undskyldningerne for den nu lange forsinkelse)?

Hvis indkomne tilbud allerede skulle være modtaget og vurderet i forvaltningen, hvornår hører vi så om resultatet heraf?

Måske kunne dette resultere i en tidsplan, som borgerne kunne blive informeret om?

Og kunne vi beboere ikke, ind imellem den åbenbart meget krævende øvelse, få informationer om vores fremtid med de begrænsninger pullerterne medfører for os – dem har vi heller ikke hørt en dyt(!) om?

Men måske er der slet ikke ressourcer i forvaltningen til at tænke så langt og så mærkes virkningerne også først, når pullerterne er etablerede – og det varer jo længe, så det kan vi tage til den tid, ikk?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *