S-formand forstår Mette F’s kreds-skift
Mila.jpg
Mette Frederiksen flytter valgkreds fra Ballerup til Aalborg. Det ærgrer den lokale partiformand, Mila Kahrimanovic, men der er samtidig forståelse for, at politik og strategi op til valget er vigtig. Foto: Arkivfoto
kandidat Den lokale S-formand ærgrer sig over Mette Frederiksens skift af valgkreds. Men hun bøjer sig for politik og strategi.

I den forgangne uge blev det en realitet, at Mette Frederiksen skifter den mindre Ballerup-valgkreds ud med den store nordjyske valgkreds i Aalborg. Det gav anledning til en del debat, sure miner hos den detroniserede lokale S-politiker i Aalborg og en modstand fra de lokale nordjyske fagforeninger, der ikke ville have Mette Frederiksen til at tale ved 1. maj-arrangementet i Aalborg.

Men hos socialdemokraterne i Ballerup er der en blanding af ærgrelse og forståelse for partiformanden og statsministerkandidatens beslutning.

»Jeg kan ikke sige, at vi havde regnet med det, men sådan er politik. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Mette flytter kreds for hun har gjort det godt og det har været et privilegium at have hende som lokal kandidat. Men jeg forstår også godt beslutningen. Det handler om strategi og det er klart, at Mette Frederiksen kan få flere stemmer og kredsmandater ved at stille op i Aalborg og det er det, som det handler om nu op imod et valg. Så følelsesmæssigt er det rigtig ærgerligt, men strategisk og politisk er det den rigtige beslutning,« siger Mila Kahrimanovic, formand for Socialdemokratiet i Ballerup.

Mere nærvær

Hun kan se både fordele og ulemper for de lokale partikammerater i skiftet.

»Det er klart, at med en så højt profileret kandidat i Ballerup har vi haft en god adgang til Christiansborg og beslutningerne i toppen og det kan jo godt være, at det vil ændre sig. Men omvendt, så har en partiformand og statsministerkandidat også travlt og det har jo ikke altid været let for Mette Frederiksen at have tid til at være tilstede. Det tror vi, at en ny kandidat måske ville have mere tid til og det har også sine fordele,« siger Mila Kahrimanovic.

Hun kan endnu ikke sige noget om, hvem den lokale kandidat skal være, men der arbejdes nu på at finde den helt rigtige kandidat.

»Vi har ikke fundet en kandidat endnu, men nu arbejder vi på at finde den rigtige. Jeg håber, at vi kan præsentere en kandidat omkring 1. maj,« siger Mila Kahrimanovic.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *