Svar om krydsombygning
Debat  Ole Jensen havde i sidste uge et læserbrev i avisen om krydsombygningen og cykelstien ved Bybjergvej.

Erfaringer viser, at det i forhold til trafiksikkerhed er bedre, når cyklister skal ’’flette’’ med bilister inden et højresving.

En sådan løsning hedder ’en afkortet cykelsti’, og den sikrer, at både bilister og cyklister skal orientere sig mere – og i længere tid – i forhold til hinanden.

Særligt med hensyn til svingende lastbiler er denne løsning en fordel. Den anbefales desuden af Vejdirektoratet som et af fire tiltag mod netop højresvingsulykker.
Inden krydsombygningen har vi naturligvis beregnet, at trafikken kan afvikles tilfredsstillende efter ombygningen. Det er således ikke et spørgsmål om, at venstresvingsbanen mod Torvevej er for kort, men om at signalanlægget endnu ikke er indstillet efter de to nye krydsudformninger ved Torvevej og Bybuen.

De to signalanlæg afhænger af hinanden, så når signalet ved Bybyen tændes, vil der blive foretaget justeringer i indstillingerne i signalanlægget ved Torvevej.

Trafikafviklingen vil ændre sig, og der vil være et andet flow gennem krydset ved Torvevej – blandt andet fordi biler igen kan svinge til venstre ved Bybuen.

Efter et stykke tid vil vi evaluere trafikafviklingen i begge signalanlæg. Det kan eventuelt medføre justeringer i indstillingerne i signalanlægget, hvis trafikken ikke afvikles så godt som beregnet.

Vi gennemfører derudover altid en efterevaluering af signalanlæg i forbindelse med krydsombygninger. Det gør vi først, når trafikken er blevet stabil. Vi gør det for at sikre os, at trafikken afvikles som forudsat i beregningerne.

Hvis evalueringen – mod forventning – viser, at trafikken ikke afvikles så godt som beregnet, foretager vi yderligere justeringer i signalanlægget. Det nye anlæg vil blive tændt, når vejret tillader, at krydset kan færdiggøres.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *