Øretæver til Ledøje-Smørum i sæsonens første kamp
LSF-Avedøre-1-copy.jpg
Ledøje-Smørum Fodbold mødte rækkens suveræne etter, Avedøre, i sæsonens første kamp, der endte med et 2-0 nederlag til de lokale drenge.
Fodbold Det var med store forventninger at Ledøje-Smørum tog til Avedøre, der er en suveræn nr. 1. i rækken, for at spille sæsonens første kamp.

Alt var næsten ved det gamle bortset fra, at Mikkel Gram-Jensen havde overladt pladsen i målet til lillebror – og stadigvæk ynglingespiller- Lasse Gram-Jensen. Ydermere var der blevet plads til 22-årige Kevin Feier der er komme til fra Ballerup og startede på den ene kant. Der var der afbud fra Dennis Lind, så Dennis Jensen tog hans plads.

Premierekampen var en rodet forestilling i starten af kampen. Begge hold havde mange boldtab og flere gange blev der sparket nogle rigtigt ”skæveter”.

Hjemmeholdet sad på kampen fra start. De fik nogle spredte chancer og cheftræner Kim Kjærsgaard havde advaret mod hurtige omstillinger da Avedøre er et uhyre effektivt mandskab. Det var ikke meget LSF kom til, og i det 26. min. gik det galt. En klassisk omstilling og en aflevering til højrekanten, der spurtede afsted. Og med en klinisk tværpasning fra baglinien fandt han en udækket medspiller og det betød en fortjent 1-0 føring.

Uden at det var prangende kom Ledøje-Smørum mere og mere ind i kampen. Den største LSF chance kom lidt ud af en tilfældighed i det lille felt. En rigtig gang kluddermor betød en åben chance til Mathias Okholm, men desværre kom en Avedørespiller først på bolden.

I første halvleg var Avedøre hele tiden lige en tand foran, men i anden halvleg blev det en mere lige kamp. Som cheftræner Kim sagde, var det et utroligt godt organiseret hold og set udefra stod de rigtigt godt på banen.

Men selvom LSF fik meget spil, så var det Avedøre, der havde chancerne. Det blev i hele kampen desværre kun til sporadiske chancer til LSF. Det var lidt som om de var gode på 2/3 af banen, men når de nærmede sig modstandernes mål så gled det lidt ud i sandet.

I det 85. min kom Avedøre igen over kanten og med et hårdt præcist indlæg kom de på 2-0, som også blev kampens slutresultat.

Næste kamp er på hjemmebane på lørdag klokken 14 mod Fredensborg.

LSF-Avedøre-2-copy LSF-Avedøre-3-copy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *