Der står tre drenge på rad og række med korslagte arme og indianer-krigsmaling i ansigterne. Billedet pryder forsiden af Bo Høgsteds nye bog ’Barn af Pederstrup’, som blev lanceret ved en festlig reception i Skolestuen på Pederstrupgård i fredags.
I dag står to af de tre drenge, som i mellemtiden er blevet til mænd, atter samlet i barndommens kvarter. Mændene er Bo Høgsted selv og kammeraten Bjarne Jensen
Storebror Peter Høgsted, som er med på det gamle billede er desværre ikke med i dag, da han ligger på hospitalet. Det var eller meningen at alle tre skulle have været med ved bogreceptionen i Pederstrup fredag den 21. marts.
Bogen handler om Bo Høgsteds liv som barn i Pederstrup i årene 1951 til 1968. Den består af 38 små historier samt billeder fra Pederstrup og Ballerup. Han fortæller, at der dengang han var barn, boede omkring 40 børn i den lille landsby, så der var altid masser af legekammerater – noget anderledes end idag.
Bogen er udgivet på Bo Høgsteds eget forlag Imara.
Bo Høgsted (yderst til venstre på begge billeder) har udgivet bogen ’Barn af Pederstrup’, hvor han fortæller om sin opvækst i Pederstrup i 50’erne og 60’erne. Ved han side står kammeraten Bjarne Jensen og på det gamle billede er Bos bror Peter Høgsted med yderst til højre. Det nye billede blev taget ved bogreceptionen i fredags af fotograf Flemming Schiller.