10. Klasse Centret spillede Grease
grease_21.jpg
Danny Zuko og slænget anno 2014 - og fortolket af eleverne på Ballerup 10. Klasse Center. Foto: Flemming Schiller
Musical Danny, Sandy og alle de andre var på scenen på Grantofteskolen, da 10. Klasse Centrets elever underholdt med musicalen Grease.

SE BILLEDER HER

Eleverne på Ballerup 10. Klasse Center har brugt to uger på at stable musicalen Grease på benene. I sidste uge viste de resultatet for venner, familie og de yngre elever på Grantofteskolen.

»Det har været et positivt og udviklende forløb. Elever har overtrådt deres personlige grænser og sprunget ud som Danny eller Sandy,« fortæller Peter Schou, der er koordinator for Ballerup 10. Klasse Center.

Hele årgangen har deltaget og har selv stået for de mange funktioner – både skuespil, musik, kulisser og så videre. Eleverne har også selv lavet programmer til forestillingen og stået for en lille café ved forestillingerne, som fandt sted onsdag og torsdag i sidste uge.

Eleverne har fået hjælp af en gæstelærer. Skuespilleren Tine Persson har nemlig været instruktør på opsætningen.

»Det har været dejligt at se elever, der udvikler sig og ændrer deres rolle her i livet,« siger Peter Schou og tilføjer:

»Vi håber, at kunne gøre teaterprojekter til en tradition i de kommende år.«

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *