Lørdag den 2. december klokken 18.47 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været et røveri i et supermarked på Østerhøj Bygade.
Flere mænd kom ind i butikken og begyndte at fylde en indkøbsvogn med rammer af øl og sodavand. Herefter forlod de butikken.
En medarbejder fulgte efter, men en af gerningsmændene trak en kniv og truede medarbejderen til at holde sig væk. Derefter stak røverne af.
Politiet har flere mistænkte i kikkerten og efterforsker fortsat røveriet.