Der er stadig god plads omkring bordene på Ballerup Rådhus, hvor de lokale kandidater stille og roligt indfinder sig for at følge valget. Lidt over halvdelen af stemmerne er talt op og Socialdemokratiet tegner til at blive valgets helt store vindere.
Foreløbig har 55,7 procent af vælgerne stemt på Socialdemokratiet, mens både Venstre, Konservative og DF går tilbage.
Vi mangler stadig tre af de store valgsteder, Tapeten, Baltorpskolen afd. Rugvænget og Skovlunde Skole Nord.
Stemmeprocenten ser flot ud: 75,82. Ved sidste kommunalvalg i 2013 lå den på 70,96%.