Idræt – eller mangel på samme?
Debat Ballerup ligger nu på en 37. plads blandt alle på fire hovedparametre som DGI har målt 93 kommuner på.

Vi kan se, at vi scorer fornuftigt i antal kroner per udøver som kommunen ifølge statistikken bruger, men samtidig oplever foreningerne bare ikke dette stemmer overens, og her scorer vi nede i bunden, mellem 50 og 70 i blandt de 93 deltagende kommuner.

Så vores foreninger oplever desværre ikke, der en sammenhæng mellem de penge der bruges og en kvalitet i faciliteter og den idrætspolitik der føres.

Jeg så gerne, vi tager en endnu tættere dialog mellem politikere og foreningerne, for der er tilsyneladende ikke meget tilbage af 2008-satsningen hvor Ballerup blev udnævnt som Årets Idrætskommune.

I dag er Ballerup i den nederste del i Storkøbenhavn på andel af aktive i idrætsforeningerne, vi har således kun 33 procent aktive iflg en undersøgelsen fra DGI.

Vi skal være bedre til at forbinde kultur og sundhed, det skal være naturligt at tænke sundhedsinitiativer ind i foreningsarbejde, så foreningerne kan bearbejde de unge til at være fysisk aktive. Jeg oplever der en vilje til dette, og denne kan kommunen understøtte.

Jeg mener, vores gevinst vil være øget sundhed og lavere udgifter i sundhedssektoren.
Jeg syntes, at vi igennem målrettet tilbud om fysisk aktivitet, som krævet i folkeskoleloven, inspirerer de unge til at dyrke mere sport. Kun igennem egen oplevelse kan vi, på den lange bane, ændre ”couch surfers” til ”high performers”.

Jeg mener, at vi ved at tilbyde de 45 minutter hver dag, som loven anbefaler, vil hjælpe lærerne med at få indlæringsparate elever, og at vi vil få flere unge ud i foreningerne bagefter.

Åben Skole er i dag omsat af Børne- og Skole udvalget til at der er lavet en portal, Skolen i virkeligheden, hvor igennem foreningerne får ansvaret for at løse denne opgave. Det er ikke godt nok, pengene skal følge de gode intentioner.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *