Det gode seniorliv og alderdom
debat I dag synes vi, at det er positivt, når ældre er aktive og holder sig i gang. Og mulighederne derfor er heldigvis talrige i vores kommune.

Ældre ønsker mest muligt at bevare deres selvstændighed. Og vil man bevare den, ja, så skal man også tænke på at bevare sit fysiske og mentale velbefindende. At undgå isolation og ensomhed.

Vi kan lide at se glade og aktive mennesker omkring os. Og vi har også brug for det! Et synligt bevis var, da Senioridrætten i Ballerup Kommune her den 25. oktober kunne samle omkring 450 glade 60+ årige motionister i superarenaen.

I dag er over 50 procent af alle borgere på over 65 år fysisk aktive i et eller andet omfang. Men det betyder omvendt, at knap halvdelen af ældre ikke er fysisk aktive. Derfor ligger der en stadig udfordring i at arbejde forebyggende. En aktiv aldring skaber både fysisk aktivitet og social interaktion, og det reducerer udgifterne til omsorg, pleje og så videre.

Antallet af ældre er mærkbart stigende. Og vi lever længere. Flere borgere opnår en meget høj alder og dermed følger ofte også et behov for omsorg og pleje og afhængighed af hjælp fra andre. Vi ved også, at antallet af borgere med demenssygdomme er stigende. For også denne gruppe og deres pårørende vil der blive behov for – i samskabelse med frivillighedsområdet – at udvikle nye aktivitets- og samværstilbud.

I Ballerup Kommune er der en høj prioritering af ældreområdet. At have gode rammer for attraktive og tilgængelige sociale tilbud og aktiviteter, er vigtigt, men varetagelsen af behovsmæssige omsorgs- og plejeopgaver skal være i orden – uanset hvilken boform den ældre bor i. Ældre og pårørende skal føle tryghed.

Ældreområdet er et af mine absolutte fokusområder.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *