Udskolingen skal styrkes
Debat Fra 1. august træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen stiller anderledes krav til udskolingen – dvs. 7.-9. klassetrin.

Den kommende skolestruktur i Ballerup skal understøtte de ændrede krav.

I udskolingen skal eleverne støttes i at blive bedst muligt forberedt på at komme videre ind på ungdomsuddannelserne. Uanset om eleverne så vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, så er det vigtigt, at eleverne fra folkeskolen får de faglige, personlige og sociale kompetencer, der er brug for, sådan at så mange unge som muligt ikke bare starter på, men også gennemfører en ungdomsuddannelse.

Derfor indeholder udskolingsårene i den nye folkeskolereform en række ændringer. Disse ændringer skal naturligvis tænkes ind, når vi vedtager den nye skolestruktur for Ballerup Kommune: Allerede fra 7. klasse skal eleverne have valgfag. Der skal være mindst 95 % linjefagsdækning, dvs. undervisning af lærere med linjefag i det de underviser i.

Der er også mulighed for at oprette profillinjer efter elevernes interesser og læringsstil, således at eleverne bliver mere motiverede for læring. Det kunne være linjer med science, med vægt det praktiske, medier eller IT. Det også muligt at lave eliteidrætsklasser og musiktalentklasser.

Man kan understøtte profillinjerne ved at lave ny klassedannelse fra 7. klasse i forhold til netop de nye profillinjer. For mange elever i puberteten vil de nye klasser give mulighed for at komme ind i nye roller og ind i nye kammeratskabsrelationer.

Det er også vigtigt, at der er mulighed for et godt samarbejde med ungdomsuddannelserne. De ekstra timer i udskolingen skal styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet. Lærerne og vejlederne skal have et generelt godt samfundskendskab og en forståelse for arbejdsmarkedet.

Alle disse nye muligheder for at styrke udskolingen skal være indeholdt i Ballerup Kommunes nye skolestruktur. Jeg tror, at en to-sporet udskolingsafdeling vil være for lille. Der skal være tilstrækkeligt antal linjefagsuddannede lærere til, at der kan være et fagligt miljø. Der skal være flere klasser, så det er muligt at vælge mellem mere end to valgfag. Det samme gælder ikke mindst for skoler, der vil arbejde med profillinjer, som jeg anser for en rigtig god mulighed for, at alle elever kan være motiverede, og kan lære så meget de kan.

Også i forhold til samarbejdet om og med ungdomsuddannelserne og erhverv vil flere klasser i udskolingen give skolen bedre mulighed for at have større faglighed og flere ressourcer til samarbejdet – både på lærer- og ledelsesplan.

Jeg håber, vi kan finde frem til en skolestruktur, der vil understøtte alt dette, så vi kan få en mere spændende udskoling og mange flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

3 kommentarer om “Udskolingen skal styrkes”

  1. Elisabeth Dybdahl siger:

    Rigtig god ide at åbne op for profillinjer – jeg tror det vil give et godt boost til de elever, som er ved at blive skoletrætte på mellemtrinnet. Der kan være rigtig mange fordele ved at arbejde med større skoleenheder, i hvert fald i udskolingen.

  2. Jørgen Flyr siger:

    Hej Elizabeth – nedenfor har jeg fundet dit tidligere læserbrev i Ballerup Bladet, som
    jeg efterfølgende gerne vil kommentere. det fremgår her i sin helhed, håber det er ok, for jeg kan genkende dine erfaringer som ditto tidligere lærer i Ballerup:

    ” fr. 6. jan. 2012 kl. 08:23-
    Læserbrev i Ballerupbladet fra sygemeldt lærer

    I forbindelse med forhandlingerne mellem Ballerup kommune og Ballerup lærerforening har jeg sendt dette læserbrev til Ballerup Bladet. Jeg tænker at det kan have interesse for denne sides læsere.
    Sæt fokus på lærernes arbejdsvilkår!

    af Elisabeth Dybdahl, tidligere folkeskolelærer, nu langtidssygemeldt.

    -Undskyld, men nu bliver jeg nødt til at blande mig i debatten mellem kommunen og lærerne. Når borgmesteren ligefrem skriver på forældreintra, må det vel ses som en opfordring til forældrene til at involvere sig, og da jeg, udover at have børn som går i skole i Ballerup. også selv har været ansat som lærer i kommunen, tillader jeg mig at komme med et indlæg.
    Lærerjobbet er i dag et meget krævende job, hvor den enkelte lærer står i centrum for en meget stor gruppe kravstillere. Der er, udover eleverne, også forældrene, kommunen, Undervisningsministeriet og pressen. Med den gældende lovgivning i hånden kan man stille næsten alle krav til lærerne. De skal tage udgangspunkt i det enkelte barn (tænk lige engang over den realistiske mulighed for dette, når der er over tyve børn i klasserne); de skal udarbejde egne undervisningsmaterialer (det var engang en frihed lærerne havde – nu er det en nødvendighed, fordi der ikke er råd til materialer) og de skal løbende holde sig opdateret inden for deres fag og inden for IT-udviklingen – for nu bare at nævne nogle af kravene. Det er i dette lys, man skal se Ballerup Lærerforenings modvilje mod endnu et omlægning af arbejdstiden, som vil medføre endnu mindre tid til det arbejde, som skal sikre en forsvarlig undervisning. Min påstand er at lærerne i dag er så pressede, at de fleste befinder sig i en permanent stresstilstand, hvilket afspejles i øget sygefravær og evt. brancheskifte eller måske endda – som for mit eget vedkommende – varigt tab af erhvervsevne. For den enkelte lærer har det store omkostninger, både menneskeligt og økonomisk og for børnene medfører det store ulemper i form af hyppige lærerskift, mange vikarer og timeaflysninger. De samfundsmæssige konsekvenser kan læseren selv tænke sig til.
    Jeg vil hermed opfordre til, at skolens interessenter begynder at beskæftige sig med, hvordan man indretter skolen, så lærerne kan holde til at arbejde i den, Der skal stilles krav, ja, men ikke udelukkende til lærerne – forældre, kommune og Undervisningsministeriet har også et stort ansvar. Et ansvar for at sikre kravene til lærerne bliver udformet på en måde, så de realistisk kan opfyldes af mennesker – almindelige levende mennesker uden de overmenneskelige evner og ressourcer, som kun guder besidder.

    Jeg vil med dette indlæg ønske Ballerup Lærerforening og Ballerup Kommune held og lykke med forhandlingerne – jeg håber I når hinanden.

    Kommentar: Du har ret i at skoleeksemplerne ikke kun handler om læring, men også om lærernes arbejdsvilkår. Siden dit læserbrev i 2012 har lærerne i 2013 fået trukket en skolereform og et folketingsindgrebet i deres overenskomstforhold ned over hovedet. Og en stor undersøgelse viser nu at 65 ud af 100 lærere overvejer at forlade deres job i folkeskolen som følge heraf, da de har mistet motivationen for at forsætte med et forringet arbejdsmiljø. Strukturændring på strukturændring gavner ikke lærernes arbejdsmiljø, tværtimod. Større skoler er ikke løsningen. I stedet er der brug for at lærerne oplever øget ansvar og anerkendelse, og ikke at folkeskolen bliver brugt som en politisk kampplads og sparemål. Og da slet ikke samtidig med at tidligere radikale ændringer ikke er gennemført i praksis og evalueret. Tværtimod er brug for at lærerne og folkeskolen får arbejdsro, ellers bliver det folkeskolen bombet yderligere tilbage. Venlig hilsen Jørgen Flyr

    1. Elisabeth Dybdahl siger:

      Tjah, hvad skal jeg sige – du har klart en pointe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *