Debutbronze til Vandalerne
Vandals-softball-junior-copy.jpg
Ballerup Softballs nye juniorhold ’Vandals’ spillede deres første turnering nogensine og endte på en flot tredjeplads.
Softball Det blev en fantastisk debut for Ballerup Softballs nye juniorhold, da de slog til ved deres første turnering i softball i sidste weekend.

Efter godt et halvt års træning kastede Ballerup Vandals, som softball-holdet hedder, sig ud i deres første turnering i Gladsaxe Hallerne.

Holdets første kamp var mod de regerende udendørsmestre fra Gladsaxe. Selvom det var Vandalernes første kamp nogensinde, holdt de hovedet koldt og Gladsaxe måtte nøjes med en smal 3-0 sejr.

Høje efter første kamp, gik Vandalerne til makroner i anden kamp mod Amager Jokers og lagde hårdt ud med at score fem point i første inning. Som det tit sker, kunne holdet ikke helt holde momentet i de efterfølgende innings, men det kunne Amager heller ikke og det blev en sikker 6-1 sejr til Vandalerne.

Den sidste kamp i indledende runde var mod Stenløse Bulls. Vandals kom bedst fra start, men Stenløse hang godt på og det blev aldrig til mere end en to-points føring. Ved starten af Stenløses sidste tur til at slå førte Vandalerne 3-2, men Stenløse fik udlignet og med to outs lykkedes det dem at score og vinde 4-3. En rigtig neglebider af en kamp.

Det blev til flotte bronzemedaljer og nogle trætte drenge kunne tage hjem efter en lang dag med blod på tanden til at lære mere.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *