LSF er klar til ny sæson
Fodbold På lørdag sparker Ledøje Smørum Fodbold sæsonen i gang på udebane mod Avedøre.

Så er vinteren ovre, græsset er grønt og foråret er endelig kommet. Det betyder mere lys, længere dage – og  at weekenderne nu er fyldt med fodbold!

I moderne fodbold med kunstbaner spilles der hele året rundt, og allerede midt i januar havde LSFs cheftræner Kim Kjærsgaard kaldt til samling. Spændende er det altid hvem der dukker op – og hvem der ikke dukker op.

Målmand Mikkel Gram-Jensen har skrevet kontrakt med HB Køge, men heldigvis har de i familien de rigtige gener, da det nu er lillebror Lasse Gram-Jensen der skal vogte målet – og foran ham er stadigvæk storebror og anføre Kasper Gram-Jensen.

Michael Jürgensen er også stoppet af familiære årsager og Jonas Neimenas er flyttet til København og har valgt – foreløbig – at trappe lidt ned.

Til gengæld er der kommet flere spillere til klubben og flere af de langtidsskadede spillere er igen klar.

Cheftræner Kim Kjærsgaard har i opstarten valgt at spille træningskampe mod højere rangerede klubber – bl.a. flere 2. divisionshold har været modstandere – og resultaterne – som nok ikke på det tidspunkt betyder så meget – har været svingende.

Hold som B 93, Vanløse, Frem er der blevet spillet i mod og langsomt tegner der sig et koncept der snart skal stå sin prøve. Kodeordet er i denne tidlige fase stabilitet og struktur hvor alle hold lige skal finde sig selv.

På Lørdag er der ”eksamen”. Den første kamp er mod det suveræne tophold Avedøre på Avedøre Stadion klokken 13.30 så ikke noget med en blød opstart. Drengene bliver kastet for løverne med det samme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *