Penge på skoleskemaet
Rugvaenget_penge_10.jpg
Der er meget at tænke over, når man lærer om penge. Eleverne på Rugvængets Skole blev en del klogere på penge, budgetter og privatøkonomi. Måske de kan tage den viden med sig videre i livet, så de undgår problemer. Foto: Flemming Schiller
Privatøkonomi Der var masser af spørgsmål fra eleverne på Rugvængets Skole, da der var penge og privatøkonomi på skoleskemaet.

SE BILLEDER

Hvad er et budget? Og hvad betyder det at købe på kredit? Det var blot nogle af de spørgsmål, som børnene i 7. klasse på Rugvængets Skole i Ballerup fik svar på. Rasmus Garnell, der til dagligt er rådgiver i Danske Bank i Ballerup, havde for en kort stund byttet skrivebordet i banken ud med katederet i 7.A og 7.B og gav en smagsprøve på Finansrådets nye undervisningsmateriale om privatøkonomi.

”Det er en vigtig samfundsopgave at sikre, at de unge kender til basal privatøkonomi – og da det ikke er alle familier, der selv kan give færdighederne videre til de unge, vil vi i landets banker gerne være med til at løfte opgaven,« siger privatdirektør Per Fæster Jørgensen fra Danske Bank i Ballerup.

Relevant viden

Alt for mange børn og unge ender som dårlige betalere, fordi de ikke kender til helt basale begreber som rente, lån og budgetter. Det betyder blandt andet, at de optager dyre forbrugslån uden at kunne gennemskue de økonomiske konsekvenser.

I alt er cirka 50.000 unge mellem 18 og 30 år registreret i RKI.

Efter dagens undervisning på Rugvængets skole var rådgiver Rasmus Garnell imponeret.

”Det var en livlig og meget interesseret gruppe – og de svarede kvikt for sig. Mange af børnene får jo lommepenge eller har et fritidsjob, så det er allerede nu meget relevant for dem at viden til at håndtere deres egne penge,« siger han.

Som en del af Pengeuge 2014 sætter en lang række rådgivere fra landets banker i løbet af ugen fokus på initiativet ved flere steder i landet at undervise 7. og 8. klasser i det nye materiale, som er udviklet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Det dækker et forløb på otte undervisningstimer og er frit tilgængeligt for alle skoler.

Formålet med Pengeuge 2014 er at undervise børn og unge i begreber som renter, lån og budgetter, såde kan lære mere om de økonomiske ting, som de vil støde på i fremtiden.

Det er Finansrådet, der arrangerer Pengeuge 2014. Danmarks Matematiklærerforening, Forbrugerrådet Tænk og Finansforbundet støtter indsatsen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *