Kommunen vil nytænke hjemmeplejen
ldreomsorg.jpg
Hjemmeplejen er udfordret nu. Men hvis det står til lederen af hjemmeplejen i Ballerup, så skal man tænke helt nyt og gøre servicen bedre.
Hjemmepleje Det er en hård omstilling for Ballerups hjemmepleje. Men målet er, at målrette den individuelle pleje, inspireret af sygehusvæsenet.

I denne tid er der rigtig mange borgere i Ballerup, som føler, at der er sket en voldsom forringelse af deres personlige hjemmepleje. Flere udskiftninger, ukendte hjemmeplejere og generel uro om hele organisationen. Men der arbejdes stenhårdt på, at den opfattelse skal ændre sig. Målet er, at borgerne skal have opfattelsen af, at hjemmeplejen er tryg og rettet direkte mod dem personligt. Men det er hårdt arbejde og vejen kan være brolagt med skarpe sten, erkender lederen af hjemmeplejen i Ballerup kommune, Lise-Lotte Adsbøl.

»Hjemmeplejen er måske den kommunale service, der er tættest på borgeren. Og samtidig er det, som er sværest for folk, at være afhængig af andres hjælp. Så det er klart, at vores borgere føler, at hjemmeplejen er blevet forringet. Al omstiling er svær og det har det også været for os. Men vi arbejder på et kvalitetsløft, og jeg vil gerne understrege, at omlægningen af hjemmeplejen er ikke en spareøvelse, selvom mange tror det, men en kvalitetsøvelse,« siger Lise-Lotte Adsbøl.

Et fast team

Hun understreger, at en af udfordringerne er, at der er 300 medarbejdere i hjemmeplejen og 1800 borgere. Det gør det svært at sikre, at hver borger får en fast hjemmeplejer.

»Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre. Men det vi arbejder på nu, er faktisk der henad. Vi samler et fast team, der alle er specialuddannede til at tage sig af en fast gruppe borgere med specifikt behov. Dermed får hver enkelt borger en plejer, der i hvert fald er rettet mod den enkeltes specifikke situation,« siger Adsbøl. Hun fortæller, at flere allerede nu oplever, at der er færre i deres hjem og færre vikarer, fordi kommunen samtidig ansætter flere i hjemmeplejen, så man kan give den optimale service.

Helt konkret er hjemmeplejens fremtidsplan både inspireret af og fremtvunget af sygehusvæsenet.

»Vi tilknytter en fast kontaktperson til hver borger, som man altid kan henvende sig til. På alle tider af døgnet. En slags tovholder, som både borgeren og de pårørende kan henvende sig til. Den tovholder har så et team, som er specielt uddannet til at tage sig af en fast gruppe af borgere. Det er en model. som er inspiret af sygehusvæsnnet og som andre kommuner er meget interesserede i at lære af,« siger Lise-Lotte Adsbøl og fortsætter:

»Vi er måske den eneste kommune i landet, der samler alle kompetencer i et team, der kan gå ind og dække de specifikke behov hos vores borgere. Det er helt nyt,« siger hun og henviser samtidig til, at det er nødvndigt for kommunen at tænke sådan.

Hurtigere hjem

»Vi er jo nødt til at tænke nyt, for vores borgere bliver jo dårligere. Sygehusene udskriver folk rigtig hurtigt, og så står vi tilbage med patienter, der slet ikke kan så meget som tidligere. Det stiller store krav til os som hjemmepleje. Det er ikke for at klynke, det er bare sådan det er, og derfor må vi tænke nyt,« forklarer Lise-Lotte Adsbøl, der samtidig pointerer, at der ikke er så stor en udskiftning i medarbejderstaben, som nogen tror.

»Selvom mange oplever skft i denne tid, så har det ikke noget at gøre med, at medarbejderne stopper hele tiden. Faktisk har vi rigtig mange 25-års jubilæer og folk er generelt længe i deres job i hjemmeplejen,« siger hun.

Brug telefonen

Hvis man oplever problemer med plejen, utryghed eller andre ting, så opfordrer hun borgerne til at ringe til det kotaktnummer, som alle har fået udleveret.

»Vi svarer og vil meget gerne høre fra borgerne. Vi kan jo ikke gøre noget med det samme, hvis folk klager til deres børn, nabo eller til avisen. Det er fint, at man vil diskutere kvaliteten i hjemmeplejen, men det bedste er, at fortæle det direkte til os. Så kan vi gøre noget,« siger Lise-Lotte Adsbøl, der ikke vil sætte tid på, hvornår den store tovholder-teamplan er oppe at køre fuldt ud.

»Det kan jeg desværre ikke sige, men hurtigst muligt«.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *