Tirsdag den 24. september kl. 17 i Skovlunde Kulturhus vil forfatteren Stine Bolther fortælle om sit forfatterskab udi krimier som ’Hævn’, ’Drabschefen’ og ’Det perfekte Mord’ samt om sit arbejde som kriminalreporter på Ekstra Bladet og nu på kriminalmagasinet KRIM15 – alt har at gøre med blå blink.
Under foredraget, der sker i samarbejde med AOF Vestegnen, vil der blive mulighed for at høre om konkrete sager og stille spørgsmål.
Entre 50 kr. inkl. en sandwich kan købes på bibliotekerne og via www.bib.ballerup.dk.