Centrets kunder er stadig jaget vildt
Debat I det seneste nummer af Ballerup Bladet kan jeg til min undren læse, at den nye centerchef Christer Skov Thorell stolt beretter, at man har besluttet at skifte parkeringsselskab for at imødekomme kundernes kritik.

Enten har Christer Skov Thorell en usædvanlig dårlig hukommelse, eller også taler han mod bedre vidende. For det skift skete allerede i foråret – få måneder efter hans tiltræden.

Ud over den ”forglemmelse” er problemet også, at skiftet fra Q Park til City Park ikke ændrer noget. For jagten er allerede igen gået ind på glemsomme bilister på parkeringsarealerne – nu er opkræverne bare iklædt andet tøj.

I forbindelse med sin tiltræden blev Christer Skov Torell interviewet af Ballerup Bladet, hvor han erklærede, at ”det vigtigste er, at vores kunder får en god oplevelse med hjem”. Men når man efter sine indkøb kommer op til en regning under bilens vinduesvisker på 6-700 kroner, er det helt ligegyldigt, hvor festligt centeret ellers er, og hvor gode handler man har gjort. Man forlader centeret med en dårlig oplevelse.

Og nej, jeg skriver ikke dette, fordi jeg lige har fået en parkeringsbøde. Det er flere år siden, men det sidder stadig i mig som en træls oplevelse – som det gør for mange andre af Ballerup Centrets kunder, kan jeg konstatere på jævnlige samtaler om emnet.

Jeg anerkender, at fri parkering ved Ballerup Centret – som man for eksempel kan opleve ved Farum Bytorv – er et umuligt ønske, fordi man så tæt på S-toget hurtigt vil drukne i pendler-parkering.

Og ja, man kan da ”bare” huske at sætte sin p-skive og sætte den rigtigt, ikke holde skævt på stregerne og endelig ikke blive ud over tre timer i centeret. Men en god kundeoplevelse ville være, at man bare betalte for den tid, man faktisk parkerede ved Ballerup Centret. Det kunne ske ved bom-anlæg som ved andre indkøbscentre eller ved nummerpladescanning, som man for eksempel har indført ved Christer Skov Thorells forrige arbejdsplads, Spinderiet i Valby.

Men sandheden er måske, at det vil fjerne en sikker indtægskilde fra Ballerup Centrets ejere. For ingen tror vel på, at Ballerup Centrets ejere har ladet City Park komme gratis til at ”adminstrere” parkeringspladserne?

Det er muligvis en fed forretning for Ballerup Centrets ejere – men ikke for dets butikker, når kunderne kommer hjem med en p-bøde og dermed en dårlig oplevelse.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

3 kommentarer om “Centrets kunder er stadig jaget vildt”

  1. Ballerup Centret tjener desværre rigtig godt på at deres kunder får parkerings bøder når de handler og lægger deres i centret 🙁 De har sikkert lavet en aftale som hedder 60/40 til dem.
    City Park er et af de eneste selskaber som får provision, det vil selvfølgelig gøre at de er meget mere aggressive.

  2. Jesper Lund siger:

    Tak for den bonus-info, Mette Bramsbye
    Når de enkelte p-vagter lige frem har en ekstra gevinst, jo flere bøder de udskriver, skriger det endnu mere til himlen, hvordan centerchefen kan mene, at man kommer de plagede kunder i møde!
    Nu er det da endnu mere sandsynligt, at man møder en regning under vinduesviskeren, bare man holder skævt i parkeringsbåsen….

    1. allan siger:

      Ja alle jer som holder skævt i parkeringsbåsen. I tager 2 p pladser,, Vågn op og se jer for…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *