Dialogen er i gang om ny skolestruktur
Højagerskolen-03-copy1.jpg
Alt er i spil i dialogen om den nye skolestruktur. Højagerskolen er blandt de skoler, som fortsat drøfter fremtiden. Foto: Kenn Thomsen
Skolestruktur Alt er oppe at vende, når Ballerup Kommune i øjeblikket diskuterer den nye skolestruktur. Måske undgår man lukninger af skoler.

Den nye skolestruktur for Ballerup Kommune er slet ikke givet endnu. Faktisk er der for tiden gang i en grundig dialog mellem kommunen og skolebestyrelserne rundt om i kommunen. Og det glæder formanden for børne- og skoleudvalget Peter Als (A).

»Når Ballerup Bladet i sidste uge kunne fortælle, at skolestrukturen var sendt til hjørnespark, så er det faktisk ikke rigtigt. For vi holder vores tidsplan. Der er i øjeblikket møder med de fleste områder, som kan blive berørt af den nye struktur og vi får mange input hele tiden. Så mens den politiske proces kører, så holder vi dialogen kørende ligeså. Det er vi faktisk meget tilredse med,« siger Peter Als. Han har i de kommende uger møder med repræsentanter fra blandt Østerhøj, Højager og Rosenlund, hvor man skal drøfte en række af de ting, der betyder noget for den enkelte skole.

Måske ingen lukninger

»Vi diskuterer nærhed, skolevej, udskoling og mange andre ting. Vi har ikke besluttet noget, og derfor melder vi ikke åbent ud. Vi vil være sikre på, at vi har taget alle aspekter med, inden vi beslutter noget,« siger Peter Als, der afslører, at pilen nu peger imod at der ikke skal lukkes skoler.

»Det tegner ikke til, at vi lukker nogen skoler. Men jeg vil ikke lægge mig fast på det. Vi har stadig en dialog i gang,« siger Peter Als.

Der er ifølge udvalgsformanden ganske stor tilfredshed med, at dialogen nu er i gang, også fra skolernes side.

»Vi lytter og er i dialog mens den politiske proces kører – det er der stor tilfredshed med. Om der så vil være tilfredshed med det endelige resultat – det vil tiden vise,« siger Peter Als.

 


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *