Skolebekymring
Debat Skolebestyrelsen på Østerhøj skole har med bekymring læst forvaltningens oplæg til ny skolestruktur i Ballerup kommune.

Her er tale om et større ændringsforslag på børneområdet i Ballerup kommune baseret på prognoser for børnetallet for de kommende år.

 

Elevtal og elevfordeling indenfor kommunen er tal som aldrig har været særligt forudsigelige, og derfor er det bekymrende, at det tilsyneladende er den faktor, som tillægges størst vægt i planlægningen af udviklingen på vores skoler.

 

En kommune med rigtig gode skoler tiltrækker børnefamilier og påvirker dermed børnetallet i positiv retning, mens en kommune, som gang på gang skærer på skoleområdet og etablerer store enheder langt fra lokalmiljøet, skræmmer børnefamilier væk fra kommunen eller til privatskoler. Vi mener derfor, at det er vigtigt at fokusere på, hvordan vi får skabt bedre skoler, frem for at barbere skolerne ned ved det første tegn på svindende elevunderlag. Sådan en indsats vil påvirke børnetal og kommunens økonomi i positiv retning og således skabe den bæredygtighed, som forvaltningen har tillagt så meget vægt i det oprindelige oplæg.

 

I forvaltningens udspil lægges der op til, at man vil styrke fagligheden på skoleområdet og skabe bæredygtighed i forhold til økonomi, ledelse og pædagogik.

 

Med oplægget lægges der også op til store forandringer på skoleområdet, som vil tage lang tid at indfase. Det kommer samtidig med, at vi står overfor implementeringen af skolereformen og kommunens vision, Skole med Vilje. Disse initiativer kræver store omstillinger og vil i sig selv være udfordrende at gennemføre. Oven i alt dette foreslår man så en gennemgribende institutionssammenlægning og forandring. Vi frygter, at det fører til uoverskuelige, komplekse og frustrerende forhold i alle Ballerups skoler på et tidspunkt, hvor der er brug for mest mulig stabilitet og forudsigelighed.

 

Det er muligt, at der kan være økonomiske gevinster forbundet med administrative sammenlægninger af skoler, men også her stiller vi os tvivlende. Der kan formentlig spares i forhold til administrationen, men hvis man samler små elever på en skole og store elever på en anden, så vil der være omfattende etableringsomkostninger til faglokaler og anden ombygning. I andre kommuner, hvor man har overvejet lignende tiltag, har man eksempelvis identificeret omfattende omkostninger til etablering af fysiklokaler. Disse omkostninger kan vi ikke se, at der er taget højde for i de implementeringsomkostninger, som nævnes i oplægget, og det vil ændre forudsætningerne for den økonomiske bæredygtighed i en del år frem.

 

I forhold til ledelsesmæssig og pædagogisk bæredygtighed mener vi, at man overser det væsentligste for fagligheden. Der argumenteres for, at man kan skabe større faglighed, hvis man har større enheder.

 

I forslaget er det planen at indskolingen for Østerhøjskolen og Måløv skole samles på en matrikel, mens udskolingen samles på en anden. Her er det velsagtens tanken, man ved at have fx 5 spor i stedet for 2 spor, kan sparre fagligt mellem flere lærere på det samme klassetrin. Men faglig sammenhæng og kontinuitet på tværs af klassetrin er vel mindst ligeså vigtig? Oplægget overser fuldstændig den faglige progression: Det, der foregår i undervisningen på mellemtrinnet skal forholde sig til både indskoling og udskoling. Den sammenhæng skabes der pludselig store barrierer for i det foreslåede.

 

Endvidere ser vi det som en styrke, at vores børn omgås både store og små i hverdagen og ikke kun omgås børn på deres egen alder. En sådan mangfoldighed og diversitet, hvor de yngre har forbilleder, og de ældre lærer at tage ansvar, vurderer vi som en stor styrke i de eksisterende skoler. På den måde kommer skolen til at afspejle de komplekse fællesskaber som børnene til daglig indgår i, og som de skal lære at navigere kompetent i.

 

Når alt dette så er sagt, mener vi, at det vil være en god idé at se nærmere på de skoledistrikter, som er fastlagt i dag. Der kan ses mange fordele ved at skabe en mere fleksibel model, som tilgodeser den uens udvikling i befolkningstal i de forskellige dele af kommunen.

 

Det bør undersøges nærmere, om der er en økonomisk besparelse ved at lægge administrationerne sammen og fx udnytte vikarressourcer fleksibelt på flere skoler, koordinere efter-/videreuddannelsesinitiativer og faglig udvikling i lærergrupperne. Man kan også tænke sig, at det kan blive muligt at udbyde særlige fag, fx fransk, på én matrikel, og så samle de interesserede elever dér.

 

Det er også muligt, at man med fordel kan samle specialundervisning eller talepædagoger på nogle skole. Her ser vi også muligheden for at styrke fagligheden: et større lærerkollegium giver også mulighed for mere frugtbart samarbejde, videndeling og faglig udvikling, uanset hvordan det daglige arbejde er placeret på de fysiske matrikler.

 

Men lad os nu undersøge disse muligheder ud fra et fælles ønske om at skabe de bedste skoler i landet, frem for et ønske om at finde nogle kortsigtede økonomiske besparelser!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *