Generationerne tog på IT-rejse sammen
Internetrejse-2.jpg
Der var en forbilledligt samarbejde mellem de unge og de ældre og de fik sammen afsøgt en masse nye ting i den digitale verden.
Cyberspace En gruppe elever fra 10. klasse og en række ældre fra Ballerup gik sammen om at lære den digitale verden at kende. Med stor succes.

Hvis man tror, at unge og ældre slet ikke har noget til fælles, når det kommer til computere, så tager man fejl. Det viste sig i hvert fald under et tværgående pilotprojekt i januar, hvor en gruppe elever fra 10. KlasseCentret og en række ældre borgere fra Ballerup skulle mødes på lige fod og introduceres til det offentlige på nettet.

Projekt var et samarbejde mellem Ældre Sagen, Seniorrådet, Ballerup Bibliotek, Frivillighedsrådet, Ungdomsrådet, Ballerup 10. KlasseCenter og Borgerservice.

Det viste sig hurtigt, at de to generationer slet ikke var så IT-forskellige, som man skulle tro. Det var slet ikke sådan, at de unge bare sad og kørte med IT-klatten, mens de gamle bare sad fortabte tilbage og intet kunne forstå. Faktisk kunne alle lære noget af hinanden. Og da projektet sluttede den 24. februar, kunne alle deltagere afslutte med højt humør og diplomer.

På lige fod

Igennem forløbet har de unge og de ældre sammen løst en række opgave ved hjælpe af computeren. Det gælder først og fremmest henvendelser til det offentlige, men også det at surfe på nettet og søge nyttige oplysninger. Og netop fordi det også handlede om at søge oplysninger og henvende sig til det offentlige, var de to generationer mere lige, end man skulle tro.

For selvom de unge var hurtigere på tasterne, så havde de ældre langt større kendskab til samfundsforhold og myndigheder og i fællesskab har deltagerne blandt andet udforsket borger.dk og fået hjælp til digital post, pas, kørekort, bolig, skat og meget mere.

Kursusforløbet har løbet over fire mandage og alle, både deltagere og undervisere føler, at deltagerne nu er bedre klædt på til at møde den digitale verden.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *