BSF-piger fik sølvet med hjem
BSF-talenter.jpg
BSF’s talentfulde piger fik to sølvmedaljer ved et talentstævne i Horsens. Foto: Privatfoto
fodbold BSFs U12 og U13 piger var i forrige weekend inviteret til talentstævne i Stensballe ved Horsens, hvor de bedste danske pigeungdomshold mødtes.

Her viste BSF atter, at man er blandt de bedste i landet til talentudvikling på pigesiden. U12 pigerne, årgang 2006, gik ubesejrede gennem hele turneringen, hvor blandt andet Fortuna Hjørring undervejs blev sat til vægs. I det afgørende puljespil om sejren, blev det til en sejr og to uafgjorte, hvilket rakte til en flot samlet andenplads.

Tilskuere og trænere roste hele vejen igennem pigerne for deres måde at spille fodbold på, hvor kombinationer og hurtigt spil samt stenhårdt arbejde er den måde, der bliver forsøgt spillet på – også når man møder de bedste modstandere nationalt.

U13 pigerne, årgang 2005, havde en mere svingende start på turneringen, men spillede sig varme og blev bedre og bedre, som turneringen skred frem. Holdet kom hele vejen til finalen, hvor man stod overfor Roskilde Pigefodbold. I en meget jævnbyrdig finale lykkedes det for Roskilde Pigefodbold at vinde 1-0, hvorved det blev til sølv til BSF U13 pigerne. Trods den umiddelbare skuffelse efter finalens afslutning, var det en flok stolte piger, der tog hjem fra Stensballe – men også med motivationen om at tage skridtet op på det øverste trin næste år.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *