Det er et sandt helvede
debat Nu kommer os i nummer 35 også på banen i forbindelse med trafikken i gågaden.

Alle jeres gode forslag med skilte, plantekummer og baderinge hjælper overhovedet ikke. Bilerne vil fortsat komme. Det er efterhånden et sandt helvede, når de holder foran hæveautomaterne. De stiger ud af bilerne mens motoren og musikken kører for fuldt drøn, hvorefter de kører gennem gaden med stor hastighed. Forhindingerne vil de bare zig-zagge igennem.

Jeg ved, at mange steder er det parkeringsfirmaerne, der står for p-skiltene med bødeforlæg. Bliver der sat overvågning op, kan p-firmaerne sidde på deres kontor og udskrive bøderne til folk.

I skriver det ikke er sikkert, at det er lovligt med overvågning. Så undersøg det forpokker!! Selvfølgelig er det lovligt, når der tale om folks liv og lemmer, men der skal åbenbart ske en ulykke først.

Hvorfor taler I ikke med politiet og p-firmaerne – måske vil de etablere det hele, uden udgift for firmaerne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

5 kommentarer om “Det er et sandt helvede”

  1. kim pedersen siger:

    Ja det er et sandt helvede.
    Og det værste er at der intet er sket

  2. Ove Ginness siger:

    Hej Kim,

    Jo da, de ulovlige bilister har fået mere pænt at se på, når de høvler uhindret igennem gågaden.

  3. Daniel siger:

    Jeg har prøvet at forklare dem men de vil kun lave lappeløsninger i socialdemokratiet.
    Os selvom det gælder vores tryghed.

    Borgmesteren prøver at gå efter 4 år mere, gruer kun for hvordan det kan gå Ballerup

  4. Daniel siger:

    Dette svar fik jeg fra politiet.

    Jeg har modtaget Deres e

    mail af 16. juni 2017, hvori De dels anmoder om, at politiet ”kommer tilbage til
    Ballerup” og om at politiet gør en indsats overfor parkering og ulovlig kørsel på knallert og i bil i gågaden i Ballerup til gene og fare for øvrige borgere. Københavns Vestegns politi lukkede lokalstationen i Ballerup ved årsskiftet til 2016. Beslutningen blev truffet som led i en langsigtet strategisk plan og efter drøftelse med kommunen. Siden politireformen i 2007 har politikredsen arbejdet for at forbedre trygheden og samarbejdet med kommunerne, herunder styrke det borgernære arbejde. I den forbindelse er der i samarbejde med
    politikredsens kommuner blevet nedlagt en række lokalpolitistationer i politikredsen de seneste år med henblik på at skabe større, robuste, fleksible og mobile enheder.
    Endvidere trådte der ved indgangen til 2016 en ny flerårsaftale i kraft for politiet. Aftalen omhandler bl.a. en styrkelse af kvaliteten i efterforskning samt et generelt ønske om øget centralisering. Groft sagt var aftalens intention, at der skulle etableres færre og større enheder samt organisering i specialer frem for geografi. På den baggrund blev politikredsens tre lokalstationer (Nord, Øst og Vest) samlet på én station i
    Rødovre den 1. juni 2017. Der er således – hverken på kort eller lang sigt intentioner om at åbne nye lokalstationer. Den ulovlige kørsel i gågaden – er som det også anføres
    –politiets opgave. Som De muligvis er bekendt med fra bl.a. Ballerup Bladet, så har politiet allerede fokus på området med øget patruljering fra lokalpolitiet og færdselsafdelingens aktioner. Indtil videre er flere tilfælde løst med en venlig henstilling, men der vil blive skruet op for indsatsen, såfremt henstillinger ikke er tilstrækkelige. Derudover har kommunen fokus
    på at skabe en mere varende løsning for at forhindre ulovlig kørsel i gågaden.
    Som det fremgår af den artikel i Ballerup Bladet, som De henviser til, og som formanden for Teknik -og Miljøudvalget i Ballerup kommune, Helle Hardø Tiedemann har oplyst, så er det primært parkeringsvagterne, der har opgaven med ulovlig parkering. Politiet
    varetager også opgaven, men sædvanligvis kun i de tilfælde, hvor parkeringer er til fare eller ulempe for andre eller såfremt parkeringen på anden vis er uhensigtsmæssig.

    Så det er til dels os kommunernes skyld, at vi ikke har vores sikkerhed, ved de lokalepolitistationer. Jeg synes godt nok det er for ringe.

    Der er flere der viser sig utrygge.

    Det må da være grund nok til i sig selv at man som politiker tager ansvar, derved at stille tryghed til borgerne. Det gør man altså ikke ved at fjerne en lokalpolitistation .

  5. Daniel siger:

    ser man tykt på det så er kommunerne os medskyldig i at de lokale er lukket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *