Det var også en fest, hvor der blev holdt loppemarked og kagesalg og hvor overskuddet gik til det Unicef-arbejde, som Ballerup gør.
Om formiddagen var der besøg af Mester Drummer Sylvester, som havde trommer til alle, så der kunne laves en rigtig trommedans.
Om eftermiddagen var forældre og søskende inviteret til fest og der var forinden samlet legetøj ind, som kunne sælges på loppemarkedet. Desuden var der et flot kagebord, som børn og voksne havde bidraget til. I løbet af to timer havde loppemarkedet solgt for mere end 3600 kroner, som blev doneret til Unicef-arbejdet i Ballerup.
De overskydende effekter fra loppemarkedet blev givet til et større loppemarked i Ballerup, som afholdes i november måned.
Under alle omstændigheder var det en både festlig og hyggelig dag, som både gav samvær og penge til et godt formål.