Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang er tilbage som de tre småforbrydere Timo, Ralf og Nikolai i filmen ’Alle For Tre’.
Men ikke alt er, som det plejer. Da Ralf i sidste øjeblik forpurrer Timos ellers udmærket udførte solarie-og-kobberkogle-kup, og Arno uventet stempler ud, må brødrene ile til Italien for at få fingre i Arnos antikke veteranmotorcykel.
Arnos ukendte arving har dog sin egen agenda, så for at holde sammen på familien må Timo og Ralf infiltrere en chinchillafarm, snøre en gal pelsmillionær, sniffe rå oliven, lokke Nikolai tilbage i folden og lære at samarbejde med deres nyfundne søster, for at lave deres største, vildeste og vigtigste kup til dato.
Send svar ind
I samarbejde med Nordisk Film udlodder vi tre eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:
Hvem har instrueret filmen?
Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 3. juli klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv afhente filmen på redaktionen i Ballerup.