Fotoudstilling i Måløv
Jacob-Kragh-kulturhus-maaloev.jpg
Foto: Jacob Kragh
Dagligdag Fra på lørdag og to uger frem kan man se musikeren og amatørfotografen Jacob Kraghs billeder fra Måløv og omegn.

Musikeren Jacob Kragh, der igennem tiden har lavet flere gode hits til teaterforeningen Klimas forestillinger, er også en engageret amatørfotograf.

I perioden fra lørdag den 21. september til fredag den 4.oktober udstiller Jacob Kragh i Kulturhus Måløv fotos taget med hans IPhone. Her har han indfanget dagligdagens poesi og skønhed fra de fire årstider i Måløv og omegn.

Jacob er især inspireret af den japanske fotograf, forfatter og buddhist Daisaku Ikeda samt af den japanske maler Shochi Hasegawa.

Indenfor fotoverdenen nævner han bl.a. fotograferne Linda Hansen og Mikael Schlosser, som forbilleder.

Jacob startede med at tage billeder med sin Iphone, da han ville sende en veninde nogle pæne blomsterbilleder, siden udviklede det sig til at han gik på jagt efter andre motiver i sine daglige omgivelser.

Udstillingen starter med en fernisering lørdag den 21. september klokken 11-13, hvor Jacob Kragh også vil spille noget af sin egen musik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *