At være socialdemokrat er ikke altid lige let
Debat Jeg mener børnepenge skal gå til børn der bor i Danmark.

Jeg mener dagpenge regler skal tilbage til gamle regler.

Jeg mener ikke vi skal sælge ud af arvesølvet, til kapital fonde.

Jeg mener magten skal ligge hos politikerne, og ikke hos marked

Jeg mener den nye skolereform, skal implementeres i samarbejde og fælleskab med elever, forældre, kommunalbestyrelse, lærer, ledere, pædagoger, skole bestyrelser, organisationer og borgerne i kommunen. Ikke managementkonsulenterne, der stjæler dit ur og tager 1.000 kroner i timen for at fortælle dig, hvad klokken er.

Ja det er lidt af opgave en opgave, at komme igennem med. Men jeg tror det er den vej Socialdemokratiet skal gå, om jeg tror på det. Ja jeg gør, for vis jeg ikke selv tror på det, hvem skulle så gøre det.

10 kommentarer om “At være socialdemokrat er ikke altid lige let”

  1. John Patrong siger:

    Jeg mener at dagpenge reglerne skal måske ikke helt tilbage til de gamle regler men ihvertfald revurderes så de ikke rammer tatolt skævt som de gør nu.
    Hvis man bliver arbejdsløs i en høj alder og efter lang og tro tjeneste så rammer retfærdigheden med store konsekvenser….det er svært at finde et nyt job uden at man bliver frasorteret fordi man er for gammel, ja selv hos det offentlige bliver der sorteret groft og ofte fordi man har været på den samme arbejdsplads i lang tid og måske også har en gage som svarer til den erfaring som man har opbygget. Der burde være en slags senior ordning som kunne sikre lidt… og de unge ja…måske kunne det være en ide at bruge A-kasserne som en slags mentorer med kurser og samlinger,,som det er nu virker det jo ikke så det kan jo ikke blive værre!
    Som socialdemokrat skærer det i mig at der ikke er mere empati i vores samfund hvor det efterhånden bare drejer sig om at rage til sig på andres bekostning…og når vi nu vil sælge ud af arvesølvet så kunne vi da i det mindste gøre det til nogle fornuftige virksomheder som ikke kun tænker på afkast men også på arbejdsmiljø, sameksistens og det samfund som man virker i.
    Vi plejer jo at være ekstreme gode til at lytte til vore medlemmer men det er vist gået lidt af fløjten her på det seneste..men vi skal arbejde ufortrødent videre med gode holdninger til vores samfund.

  2. Per Mortensen A siger:

    Mange af dem som har det sværest nu, har vi glemt.
    De Deltog ikke i forbrugsfesten i 0erne.
    Mange af dem folk snakker ned til nu.
    Betaler for den fest de ikke deltog i.
    Mange som mister selvværdigenheden nu.
    Bliver beskyldt for at festen, de ikke deltog i blev alt for dyr.
    Det kan vi ikke være bekendt.

  3. Jørgen Flyr siger:

    Mere jammer fra socialdemokraterne

    Socialdemokraterne har gennemført den ene forringelse efter den anden, 30.000 arbejdsledige er sidste år smidt ud af dagpengesystemet, der er indført forsørgelsespligt af ikke gifte samboende, nedsatte sociale ydelser. Folk er blevet bildt ind at forringelserne skulle rede velfærdssystemet. Det modsatte er sket, for selskabsskatterne er sænket og spekulanter får lov at årelade Dong og vores fælles ejendom. Vi har fået større ulighed og mere fattigdom. Føj.

    Alt imens skal vi høre på jammer fra socialdemokraterne som er ansvarlige for denne asociale politik. Hvis I er i opposition til partiet, så meld jer ud i stedet for at blive ved at opfordre folk til at stemme på Socialdemokratiet. Tag dog konsekvensen af jeres egne handlinger i stedet for at sætte folk blår i øjnene. Det er simpelthen for plat og umodent.

  4. Per Mortensen A siger:

    Tak Jørgen Flyr for dit altid saglige og sobre indlæg.
    Vi tager kampen i vort parti, og som du ser er jeg ikke helt enig med ledelsen i mit parti.
    Men jeg flik flakker ikke rundt.
    Jeg forsøger at trække mit parti tilbage basis.

  5. Heidi Lorentzen siger:

    Hvor er det dejligt at mærke, at der stadigvæk findes socialdemokrater med hjertet på det rigtige sted. Engang imellem kan man blive helt i tvivl om man selv husker forkert fra svundne tider, hvor socialdemokrater kæmpede for de svage når man hører på regeringen. Men vi må så også bare håbe, at flere af de ægte som nu fx Per Mortensen får magt med indflydelse! I må gøre noget ved Borgen ellers mister I al for mange stemmer!

  6. Niels Gulbech-Eiruff siger:

    Det er da rart, at der stadigvæk findes socialdemokrater, som Per Mortensen, der holder fanen højt og ikke går på kompromis med sine grundholdninger, hvor mennesker kommer først.

  7. Karsten Kriegel siger:

    Jeg er ligesom Jørgen Flyr også træt af at høre på al det klynkeri fra Per Mortensens side.

    Hvis ikke Socialdemokraterne kan klare ansvarets tunge åg, så kan I blot overtale Helle Thorning til at udskrive valg.

    Der er andre partier, der hellere end gerne står parat til at overtage.

  8. Niels Gulbech-Eiruff siger:

    Nu ser jeg absolut ikke Per Mortensen, som en klynker, tværtimod holder han de gamle socialdemokratiske dyder i hævd. Det bør man have respekt for.

    At Karsten Kriegel ikke er enig, har jeg fuld forståelse for. Men i i stedet for, at kalde Per Mortensen for en klynker, så ville det have klædt den gode Kriegel, at stå på mål for alle forringelser hans partifæller på borgen over en 10-årig periode har nedkaldt over byens borgere sammen med Venstre og Dansk Folkeparti.

    I stedet burde Kriegel da være umådelig glad for den blå politik vi til dato har set fra den nu amputerede regering.

    Ved sidste FT-valg købte vi en rød skjorte og da vi efterfølgende pakkede den ud var den blå. Om man kan lide det eller ej, så er det stadigvæk bedre end det alternativ Karsten henviser til i sin afsluttende bemærkning.

  9. jørgen flyr siger:

    Pointen er at man ikke får den politik Per Mortensen hævder at stå for, hvis man er så naiv at stemme på socialdemopkraterne, men får den politik som Karsten Krigel står for.
    Så hver gang Per Mortensen får en stemme bliver den brugt til noget andet end det han står for. Det er faslk reklame, dobbeltmoral om du vil.

    På mange måder fremstår Per Mortensen som et retsskaffent menneske, men politisk har han endnu ikke erkendt at det socialdemokratiet står for er asociale neskæringer, udemokratiske tiltag med fx. begrænsninger af offentlig adgang til at se magthaverne efter i kortene, mere overv¨ågning og kontrol, samt øget foræring af samfiundsskabte værdier som fx. Dong til internationale spekulanter som Goldmann Sachs.

    Det afgørende når man er medlem af et parti som socialdemokratiet er partidiciplin i forhold til ledelsen frem for demokrati og medlemsindflydelse. Vil du bevare dine positioner skal du være villig til at sælge din overbevisning for laveste bud. Vil du have en holdning som en regnorm eller vælger du værne om dine principp- er om ytringsfrihed og demokratisk diskussioner forud for fælles beslutninger ja så er dine dage talte i den socialdempokratiske legekasse.

    Den socialdempokratiske historie viser mange tegn på at man foretrækker kapitalisme frem for socialisme. Per Mortensen tror stadig han er socialist inden i, men det afgørende er ikke hvad man tror men hvad man gør for at vi kan arbejde henimod et socialt samfund fri for udbytning, opnår større økonomisk lighed og tryghed og bekæmper spekulanterne.

    Jeg mindes ikke at Per Mortensen har taget afstand fra indgreb i lærernes overenskomster, eller taget afstand fra indførelse af akutjobs til de ledige, eller lavere kontanthjælp til unge under 30 år, eller indførelse af forsørgerpligt for ugifte samboende.

  10. jørgen flyr siger:

    DEMOKRATI TIL SALG

    En ny meningsmåling fra Gallup giver 39 mandater til Dansk Folkeparti,.
    Venstre 47, socialdemokraterne 34, Enhedslisten 19, Radikale 15, SF 8, konservative 7, LA 6.

    Hvorfor vil folk stemme på Dansk Folkeparti, et småtskåret, snæversynet, topstyret, højreorienteret, fremmedfjendsk og gnidret parti?
    Formodentlig fordi folk ønsker den klassiske socialdemokratiske velfærdsstat. Den vil den socialdemokratisk ledede regering ikke give dem. Og Dansk Folkepartis retorik *lyder* socialdemokratisk. At partiet så i praksis konsekvent har stemt sammen med de borgerlige mod vores velfærd og for mere magt til kapitalejerne har folk tilsyneladende ikke blik for. I det almindelige bulder, kan man slippe godt af sted med at servere floskler og facade i stedet for substans.

    Den socialdemokratiske regering, tabte reelt valget sammen med SF. Det har kostet dyrt, først blev SF nærmest tværet ud og nu flygter S -vælgerne til DF, for at søge et parti som de tror sikrer den danske velfærdsmodel. Det er ikke særligt behageligt at tænke på den næste valg, blå regering og et meget stærkt DF udenfor regeringen, og et S, SF og EL uden magt til at få indflydelse som opposition. Tilliden til Socialdemokratiet er historisk lav, hvilket skyldes at den fører en asocial politik i strid med valgløfterne og dikteret af storkapitalen i EU.

    Nu melder socialdemokratiet ud at de trods at være i mindretal i folketinget om omtalte børneydelser, administrativt vil følge EUs direktiver og regler. Det vil sige at man ikke længere vil følge parlamentarismen og udskrive valg hvis man er i mindretal. Så lidt fylder socialdemokratiets demokratiske sindelag.

Skriv et svar til Karsten Kriegel Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *