Er Socialdemokraterne bange for deres egen skygge?
Debat Formand for børne- og skoleudvalget Peter Als skriver, at Socialdemokraterne ikke stikker hovedet i busken omkring skolestrukturen.

Jeg er ikke enig i denne påstand, Socialdemokraterne stikker hovedet i busken ved ikke at have en holdning til det udkast, der er kommet fra administrationen. Det er jo en fin intention, at de vil lytte til borgerne, men er Socialdemokraterne i virkeligheden bange for at melde noget ud, der kunne være farligt nu de ingen holdning har?

I Venstre lytter vi til borgerne i Ballerup, for debat er sundt og oplysende.

Vi har en holdning til udkastet og vi går ikke ind for én skole på to matrikler, dette mente vi inden valget – og det mener vi også efter valget.

Socialdemokraterne med borgmesteren i front, har stukket sit hoved så langt ind i rosenbusken, at hvis de trækker det ud, så er de åbenbart bange for at komme til at stikke sig på nogle store torne, så de indtil videre er forblevet derinde

Men det undrer mig ikke, for under valgkampen havde Socialdemokraterne heller ikke nogen holdning af nogen art til noget som helst. Er det fordi de er bange for deres egen skygge og ikke tør se borgerne i øjnene?

Sådan opfatter jeg det, når de ikke vil fortælle borgerne i kommunen, hvad deres holdning er til tingene.

Vi kan jo håbe at borgmesteren og Socialdemokraterne melder noget ud i runde to, når de tre nye løsningsmodeller er blevet belyst i marts. Så vi kan få en god debat om hvordan skolestrukturen i Ballerup skal se ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *