Når idioter ødelægger
Debat En verden uden kriminelle og hærværks-idioter vil, lige så vel som en verden uden rygproblemer, tandkødsbetændelse og togforsinkelser, være en unormal størrelse...

De er der, og de er kommet for at blive.

Forskellen mellem almindelige kriminelle og hærværks idioterne er dog, at almindelige kriminelle næppe, som det skete fredag nat d. 21/2, ville ulejlige sig med at smadre 16-17 store vinduer på stationspladsens læskure, Ballerup Bibliotek og hos fiskehandleren, hvis ikke ’’besværet’’ også havde udmøntet sig i en slags økonomisk gevinst.

Hærværks-idioterne derimod virker som en yngre gruppe, hvis primære mål det er at vandalisere og smadre så meget som muligt i det fælles byrum og af privat ejendom, så som cykler m.m.

Ja selv S-toget er blevet brugt som mål for jernrør og sten, og hvis ikke det var nok, så med cykler som blev kastet ind på banelegemet.

Svært at forstå hvor alt det had det kommer fra, det være sig had til biblioteket, læskure, folks private cykler for slet ikke at tale om når man går skridtet videre og i sindssygens navn smadrer skadestuer, ambulancer, brandbiler, skoler og institutioner uden at se det som et selvmål, der forarmer os alle.

En kendt sag er det dog, at ødelæggelsessygen ofte foregår i weekenderne, hvilket både politiet og politikerne er bekendt med, uden at det dog af den grund, har gjort nogen som helst forskel i mængden af hærværk… tværtimod.

En langsommelighed der kan vise sig at være lige så fatal, som det man så udvikle sig i Skovlunde, hvor man ved ikke at reagere, legaliserede adfærden hos en gruppe unge, lige under og over den kriminelle lavalder, som sidenhen udviklede sig til at blive en belastning for hele bydelen og ikke mindst for den fælles kommunale pengekasse.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *