Åbent brev til kommunen
Debat Nu kan det være nok! Undertegnede er i den grad altereret over det miljøsvineri, man møder her i kommunen.

Det er ikke første gang jeg kontakter kommunen angående denne problematik.

Lige meget hvad man siger og gør opmærksom på her i kommunen, i hvert fald når det gælder forurening af vort miljø, sker der ikke en pind.

Som tidligere informeret færdes jeg en del på fortove og stier her, specielt i den vestlige del af kommunen – eksempelvis: Stien langs med banen/ Pederstrup, langs med Vestbuen mm. Desuden er de større ’’ingenmandsområder’’ forfærdeligt tilsmudsede. Det eneste, der pynter, er erantiserne, der skyder op mellem plast, papir, diverse emballage, cykellig mm.

Jeg vil anbefale, at man opsiger aftalen med det foretagende, man har udliciteret renholdelseopgaverne til. Det virker bare ikke. Enten må man finde et nyt og mere seriøst foretagende til arbejdet. Alternativet er, at det overgår til eget regi. Lige meget hvad, det kan kun blive bedre. Lad det ske hurtigst muligt.

Det er synd for kommunen, at der i år ikke er et snedække, så havde man da den undskyldning.

Undertegnede vil anbefale at Ballerup Kommune udnævnes til ’Årets Mest Svinske Kommune i Danmark’. Der er plads til at placere den tekst på små skilte, der kan monteres under ’Ballerup Kommune’- skiltene, der er placeret langs kommunegrænsen.

Nu må de ansvarlige tage sig sammen og få gjort noget ved det!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Åbent brev til kommunen”

  1. Helle Tiedemann siger:

    Kære Richard Primdahl

    Jeg synes, som du, at der er et frygteligt svineri med tom emballage, cigaretskod, hundelort og andet affald som konstant ligger og flyder overalt.
    Uanset hvor ofte der rengøres ligger der affald. Mærkelig holdning mennesker har til det område, hvorfor er det lige at man spiser en pose slik, kaster posen på fortovet eller spiser en Mc. Donald menu og så kaster emballagen ud af bilvinduet i farten, Hvorfor samler mennesker ikke op efter deres hund, men lader det ligge til andres skosåler? Ja, jeg fatter det ikke. Lige præcis den strækning du beskriver er jo et sted hvor unge mennesker går til og fra skoler. Vi burde måske sætte flere affaldsbeholdere op for at se om det hjælper.
    Underligt er det da også at en kommune skal sørge for at der bliver samlet op efter borgerne. Borgerne betaler godt nok selv via skatten men jeg ville rigtig gerne anvende de penge bedre.
    Umiddelbart udfører de firmaer som står for renholdet den opgave de er blevet bedt om, det kan være at vi skal afsætte mere økonomi til opgaven og så spare et andet sted. Jeg lover dig at vi kigger på det og ser om det kan gøres bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *