Publikum kan forvente et brag af en koncert. Med Mads Andersen som korleder, pianist og inspirator, og den dynamik og energi koret lægger for dagen, er der lagt i ovnen til en festlig aften i kirken.
Gospelkoret Joyces blev etableret i februar 2010 med ønsket om at skabe et lokalt kor i Måløv Park og omegn. Medlemstallet svinger lidt, men lige nu er de omkring 65 aktive medlemmer, der er dog altid plads til flere glade sangere – i særdeleshed mænd, som er lidt en mangelvare.
Man kan læse mere om koret på www.joyces.dk og købe billetter til koncerten i forsalg på jetkron@gmail.com eller ved indgangen.