Mere om affaldsordningen
Debat Motion og hjernearbejde er sundt for ældre mennesker, og det er nok derfor, vi har fået den nye affaldsordning.

Jeg er en gammel mand på 87 år, der bor i et hus ude af niveau med fortovet, og derfor skal jeg selv trække affaldsbeholderne op af min garagenedkørsel,

Tidligere betød det, at jeg hver tirsdag aften satte skraldebøtten op og hver anden tirsdag haveaffald. Det var til at huske ! Nu skal jeg mandag aften sætte »madvognen« op og hver 8. uge, glas/metal. Tirsdag hver anden uge skal haveaffald sættes op på fortovet, og onsdag hver 3. uge Plast/papir, og storskrald hver 4. uge.

Når det så er gjort, er det spændende om beholderne bliver tømt. I uge 16 blev Plast/papir ikke tømt. Den stod og spærrede på fortovet hele torsdag og fredag. Da den stadig ikke var tømt lørdag, fjernede jeg den fra fortovet. Søndag aften vil jeg igen sætte den op, og så får den lov at stå hele ugen, indtil den bliver tømt.

Det giver motion, og det er jo godt for gamle mennesker, og hjernen skal holde øje med ugedage og ugenumre. Hurra for den nye affaldsordning!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Mere om affaldsordningen”

  1. V .Jensen siger:

    Det er ikke så underligt ,at der er unødig skraldevogns kørsel rundt i kommunen.
    Manglende Koordinering betyder at kommunen forurener unødigt med deres osende skraldevogne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *