Røveri i Skovlunde Centret
Døgnrapporten Onsdag den 19. februar klokken 19.28 blev en forretning i Skovlunde Centret udsat for røveri.

To maskerede mænd havde med kniv truet personalet til at udlevere et større kontant beløb. De kørte til og fra stedet på en sort knallert PGO Hot 50 mod Harrestrup via Ballerup Boulevard. Røverne beskrives som:

A: Mand, 17-22 år, 170-175 cm høj og kraftig af bygning. Han var iført en grå hættetrøje, mørke bukser, blå Nike Free sko og var bevæbnet med en 25-30 cm lang kniv. Han talte dansk.

B: Mand, 17-22 år, 180-185 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en grå hættetrøje, mørke bukser og blå Nike Free sko. Han medbragte en grå sportstaske og var bevæbnet med en 25-30 cm lang kniv. Han talte dansk.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre med oplysninger til sagen.

Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *