Handicaprådet har fået ny formand
Konstituering Det bliver en bruger og ikke en politiker, der fremover skal stå i spidsen for det nye handicapråd.

Onsdag i den forgangne uge blev der sat navne på formandsposterne i det nye handicapråd i Ballerup kommune. Og det blev ikke til en videreførsel af den kortvarige tradition, der ellers havde givet en politisk formand.

Det endte nemlig med at være Anne-Marie Appelgren som blev formand for rådet og dermed en bruger, udpeget af LEV. Og det var helt bevidst,at den nye formand er en bruger. Den nye næstformand, Lolan Ottesen (A), som også er formand for socialudvalget i Ballerup kommune, valgte bevidst at pege på Appelgren..

»Jeg synes det var vigtigt, at det blev en af brugerne, som kommer i spidsen for handicaprådet. Det er klart, at en bruger har en anden indgangsvinkel til arbejdet og kan sætte sig ind i sagerne på en helt anden måde. Det er oplagt, at det skulle være en bruger,« siger Lolan Ottesen, der dermed brød traditionen fra det tidligere råd, hvor den daværende socialudvalgsformand Ulrik Falk-Sørensen blev fomand for rådet.

Central placering

Egentlig var det Karl Wilhelm Nielsen, der var formand og udpeget af Dansk Handicapforbund, men da han fraflyttede kommunen i 2012 kom den daværende socialudvalgsformand til.

Handicaprådet er et organ, der skal tale de handicappede og deres pårørendes sag overfor kommunen og har derfor en ret central placering i mange sager, hvor Ballerup kommune er involveret.

Rådet er nu konstitueret og sidder frem til 31.december 2017.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *