Store problemer med hjemmeplejen
Debat Tirsdag den 18. februar var der et læserbrev i Ballerup Bladet som beskrev, hvor håbløst hjemmeplejen fungerer i øjeblikket.

Jeg giver dem 100 procent ret. Aldrig har jeg været ude for noget lignende. Jeg har modtaget hjælp i nogle år – først til min mand og siden til mig selv. Aldrig har jeg haft så mange problemer som nu.

Først kommer der nye hver dag, som måske ikke har haft tid til at sætte sig ind i de behov, som hver enkelt har. Så kommer der to med nogle timers mellemrum, som skal lave det samme . Eller det bliver langt op af dagen, før man ser nogen.

Nogle er flyttet til Skovlunde og skal cykle frem og tilbage på så og så mange minutter. Har planlæggeren prøvet at køre turen i al slags vejr? Tiden som der går med det, går jo fra borgerne.

Jeg forstår personalets frustrationer og at mange drømmer om, at finde en andet job. Lyt dog til dem! Det vil klæde kommunen, som ellers har et godt ry ude i byen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *