Vi føler os også svigtet af Ballerup Psykiatrisk Center
Debat Jeg blev meget berørt, da jeg læste det anonyme læserbrev om Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) i Ballerup Bladet den 4. februar 2014.

Jeg føler med familien, da min kæreste og jeg ligeledes føler os svigtet af PCB. Efterfølgende har jeg også læst de kommentarer/svar der kommet, så derfor dette indlæg.

Min kærestes sagsforløb er meget langt og indeholder mange ting, så jeg forsøger, at gøre det så kort jeg kan.

Min kæreste havde – godt skjult – gennem flere år gået med en depression, der bare bliver værre og værre. Han skulle nok ”klare tingene selv”. I forsommeren 2013 begynder det at blive alt for meget og jeg beder ham om at søge professionel hjælp. Han lader mig tro, at han får hjælp, men i starten af september går det helt galt og han tager en flerdags druktur. Her skal det siges, at min kæreste ellers ikke drikker andet end et par glas vin lørdag aften sammen med mig.

Da min kæreste kommer hjem bryder han sammen og han er umulig at kommunikere med. Jeg kontakter vores læge, som siger jeg skal prøve om jeg kan få min kæreste til frivilligt, at lade sig indlægge på PCB.

Min kæreste bliver så indlagt, dette sker om eftermiddagen, og jeg er med til en samtale med en læge og en sygeplejerske. Jeg forklarer, at min kæreste normalt ikke drikker, men har været på druktur, fordi han ikke kan rumme mere i sit hoved og har brug for hjælp. Naive som vi er, tror vi, at PCB vil beholde min kæreste i nogle dage, men… PCB ”afruser” min kæreste og allerede næste formiddag vil de udskrive ham.

Jeg stritter meget imod og siger, at jeg ikke kan have ham med hjem, for jeg kan ikke klare mere og siger til lægen, at det ender med, at de (PCB) også har mig derovre. Trods mine protester bliver min kæreste udskrevet og PCB har lavet en aftale senere på dagen med Brydehuset – et sted hvor man bl.a. hjælper alkoholikere.

Til samtalen i Brydehuset får vi at vide, at min kæreste ikke kan visiteres til hjælp, fordi man vurderer, at han ikke er alkoholiker. Hvilket vi hele tiden har sagt.

En uges tid senere gentager min kæreste drukturen og jeg kan ikke komme i kontakt med ham. Jeg frygter, at han har taget sit eget liv. Efter seks dage kommer han hjem. Beder igen om hjælp og går af sig selv over til PCB for at lade sig indlægge. Dette sker en mandag eftermiddag. Denne gang må de da hjælpe, men nej … IGEN bliver han behandlet som en garvet alkoholiker. PBC vil igen ”afruse” min kæreste.

Omkring midnat natten til onsdag får jeg en opringning fra Herlev Hospitals intensivafdeling. Jeg får at vide at min kæreste var lagt i respirator og kunstigt koma pga. overdossering af Stesolid som PCB havde behandlet min kæreste med.

Han ender med at ligge i respirator i otte dage – heraf tre i kunstigt koma. Først på niendedagen begynder han så småt at vågne. Han husker intet af hvad der er sket og tror han kun har ligget på hospitalet i et par dage.

At ligge i kunstigt koma og respirator i så lang tid har mange følger. Her mere end 3½ måned efter går min kæreste stadig til fysisk genoptræning og han har problemer med korttidshukommelsen og koncentrationen.

Der er rigtigt mange ting, der gør at vi føler os svigtet. Under anden indlæggelse prøver min kærestes bror gentagne gange at ringe for at tale med en som kan fortælle noget. De vil ikke tale med ham og ringer ikke tilbage, når de bliver bedt om det.

Da vi skal prøve at finde en dato for et dialogmøde – et møde man bliver tilbudt, når man har indgivet en klage til Patientombuddet og Patientforsikringen – går det også skævt. Vi skulle have en bisidder med, så det skulle koordineres med hende også. Vi giver flere gange nogle specifikke datoer, men får brev om møder lige nøjagtigt på de datoer hvor bisidderen ikke kan. Her prøver min kæreste forgæves flere gange at få en opringning, men det sker aldrig.

I sidste uge har vi så endelig haft et dialogmøde med PCB, men også her har vi – og bisidderen – den opfattelse, at man ikke lytter og ej heller har empati, man (lægen) ”glider af” på spørgsmålene og ”sender aben” videre.

Lægen mener at have handlet korrekt mht. medicin, men hvad med det andet? Er PCB ikke et hospital hvor man skal behandle det psykiske folk kommer med? Skal man have behandlet noget fysisk er det et somatisk hospital man tager til.

Hvor er den åbenhed og dialog henne, som Centerchef Renè Priess skriver om i Ballerup Bladet den 11. februar 2014? Det var absolut ikke det vi oplevede. Og heldigvis kan bisidderen bekræfte det.

Vi tænker hele tiden, at hvis man lyttede første gang min kæreste blev indlagt og ikke kun fokuserede på, at han havde drukket massivt i flere dage, så kunne min kæreste måske have undgået nummer to indlæggelse og have undgået at blive lagt i respirator.

PCB behandlede det fysiske efter en druktur, men hvad med årsagen til at min kæreste tog på druktur? Det var hjælp til det psykiske, min kæreste havde brug for.

På mig virker det som om, det mere er reglen end undtagelsen, at PBC IKKE lytter og ”bare” skal have folk udskrevet i vis fart uden at sørge for, at folk får den rette hjælp.

Min kæreste får hjælp nu og har fået det meget bedre – trods mange følger efter mange dage i respirator – men det er IKKE takket være PCB.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *